|
1
registreret Arne Thomsen
523
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: OM DEBATKULTUR OG DEBATTERRORISME.
|
Kære debatkolleger.
Man ser undertiden dét synspunkt fremsat, at der er debatkolleger, der gør forsøg på at dominere og/eller afspore debatten. Dette er nok i et eller andet omfang rigtigt, men det er efter min opfattelse ikke så hyppigt forekommende, som visse ønsker at gøre det til.
Jeg tror, at den omtalte tendens til dominans og afsporing af emnerne hører nøje sammen med den enkelte debattørs egen holdning. Dette kan efter min opfattelse kun i begrænset omfang reguleres gennem formelle debatregler. Der er snarere tale om et behov for at udvise selvdisciplin.
Det er et følsomt emne, og jeg bliver derfor nødt til at udtrykke mig i en temmelig abstrakt form, så det netop er principper, vi drøfter. Der foreligger efter min opfattelse et forsøg på dominans, hvis man i tide og utide belærer sine debatkolleger om ens egne omfattende kvalifikationer, så det mere eller mindre kommer til at stå mellem linierne, at modparten ikke er meningsberettiget på netop det pågældende område.
Det er også en indirekte form for forsøg på dominans, hvis man konsekvent bruger et så højtravende ordvalg spækket med langhårede fremmedord og sætninger med højt lix-tal, at man kan få det indtryk, at debattørens egentlige ærinde er at manifestere sig som et menneske med nærmest overmenneskelig begavelse.
Med hensyn til afsporing af debatten er der efter min opfattelse også tale om afsporing, når man ikke kan få standset et mundhuggeri i tide, men par tout vil have det sidste ord. Jeg mener, det er i sin gode orden, at man bliver hed i kammen og læser en debatkollega teksten i ramsaltede vendinger. Det er også rimeligt, at modparten giver igen. Men det er træls – for nu at tale jysk – at en sådan uoverensstemmelse bliver til startskuddet for et tovtrækkeri, der ingen ende vil tage.
Efter min opfattelse er der som sagt kun få, der forsøger sig med dominans eller afsporing. Det må vi leve med, og da der som sagt er tale om et fåtal, går det såmænd også nok. Jeg synes, at det i sig selv er en værdifuld kvalitet ved vort debatforum, at vi alene er begrænset af straffelovens bestemmelser om injurier. Denne kvalitet er så væsentlig, at vi må tage visse uheldige småting med i købet uden at kny.
På min jyske hjemegn havde vi et karskt mundheld, der på bønders vis hentede sin symbolik fra visse elementære krops-processer, såsom at lette sig for tarmvind. Mundheldet var: ’Den som først bli’r fisen vár, han er fisens egen far’. Denne symbolik kunne man måske bruge lidt eftertænksomt, når nogle har travlt med at påpege uheldige omstændigheder hos andre.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
PS: Honi soit qui mal y pense (Skam få den, som tænker ilde derom), hvilket står på den britiske Hosebåndsorden.
|
|
|
|
