|
0
registrerede
512
gæster og
1303
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Koen, blomsten og hjerteløs lommefilosofi
|
Jeg har min hund nummer 6. Den er nu 13 år. Den æder godt, er helt renlig og vagtsom. Desværre er den næsten blind på det ene øje og ser dårligt med det andet. Den følger mig i alt, hvad jeg foretager mig og sover ved siden af mig i sin kurv.
Den hund er en del af min dagligdag. Jeg bliver trist, når den ikke kan leve længere.
Disse kunne have været mine ord, bortset fra at hunden min er den første, og den skifter om natten fra hundekurven til sofaen ved siden af mig (nej, jeg ligger ikke i kurven men i min seng, men min møblering er ikke relevant her). Desuden inkluderer kæledyr også de mange køer og svin rundt omkring i staldene.
Jeg er opvokset på landet omgivet af mange forskellige dyr, som alle blev behandlet godt.
Hvis en mand ikke behandlede sine dyr godt, blev han omtalt - og det var i sig selv en straf i det lille samfund.
Jeg kan sagtens se det, har også læst Kræn-Ps indlæg. Nu bor jeg selv på landet (på andet år), men jeg må så være ærlig og sige, at jeg ikke er begejstret for landfolkets syn på dyr. Jeg har også mødt flere unge, der er opvokset på landet, særligt vestpå, og de har bare et helt anderledes syn på dyr som ikke er til at rykke på. De bliver provokeret osv. Jeg til ikke gå yderlgere ind i dette, da jeg er for træt. Dog vil jeg ty til en formulering, som du helt sikkert ikke vil bryde dig om, der siger, at det handler om hjerteprocessen.
På den anden side opførte vi os som mennesker, der havde en naturgiven ret (biologisk overlegenhed) til at tage livet af dyr for at spise dem. Det gjaldt høns, svin, kalve og det vildt, som kunne skydes.
Slagtningen var en halalslagtning - og det tog vi vist ikke nogen skade af.
Spørgsmålet er, om dine oplevelser omkring det retfærdige (menneskelige) i at slagte dyr, skal danne grundlag for ikke at ville et mere helhedsorienteret syn på dyr og deres forhold?
Mvh
Anne
|
|
|
|
