|
0
registrerede
155
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Koen, blomsten, og ja, hvad er retfærdighed Thomas
|
Kære Thomas.
Til eet barn der har en uhensigsmæssig adfærd, som kan være skadelig både for det selv og dets omgivelse, fortæller man ikke først hvad det må og ikke må, for det vil altid få barnet til at gå i forsvar. Hvis man ved hvad årsagen til adfærden i første instans er, så ved man også hvordan det er muligt at vejlede barnet på en sådan måde, at barnet er åben for at ændre adfærd. Men igen, adfærd og handlinger afspejejler altid den mentale tankegang.
Hvis man griber et menneske i at stjæle, og man beder dette menneske om ikke at stjæle, hvordan tror du så dette menneske vil reagere? Vil dette menneske acceptere det du siger, og så holde på med at stjæle mere?
Hvis det var løsningen at fortælle andre mennesker hvad de ikke må, så ville der ikke være nogen mennesker i vores verden der ville gøre noget de ikke måtte, da denne tankegang har været den tankegang mennesket har praktiseret i mange tusind år.
Det kan godt ske du ser dig selv som god, og får lettet din samvittighed ved at fortælle andre mennesker hvad de ikke må, men nogen fundemental løsning er det ikke, siden mennesket tilstadighed gør noget de ikke må, set udfra denne verdens opfattelse.
Et menneske ændre først adfærd, så snart det kommer til en forståelse af hvad ÅRSAGEN er til adfærden.
Hvis det første du siger til et andet menneske, er, at det har gjort noget forkert, så er der som regel lukket for åben kommunikation. Og det er altid den skyldbetonede samvittighed der lukker af for konstruktiv kommunikation.
Hvis din hensigt er at det andet menneske skal få dårlig samvittighed, og først føle sig skyldig og derefter kan tilgives, så bliver der blot praktiseret den samme tankegang som i første instans var årsag til den frygtbaseret dualistiske verden.
Og med hensyn til abstraktion, så er abstraktion vel indbegrebet af, at man forsøger at flytte fokus fra det sted hvor problemet egentligt ligger.
Problemet er altid ens egen uvillighed til at praktisere tilgivelse. Tilgiv først, og så vil den rette vejledning også kunne finde sted og høres i dit sind.
Der er selvfølgelig tilfælde hvor man ikke når at tilgive, og er så nødt til at bruge sin egen sunde dømmekraft, men budskabet er meget klart fra Jesus, at det kun er igennem tilgivelse at det er muligt at høre stemmen fra sandhedens ånd, og så lade denne ånd være vejleder og ikke egoet.
Hvis du ærligt kan erkende, at din første reaktion på hvad enten du oplever her i verden, er tilgivelse, så vil du også vide lige præcist hvordan du bør handle og kommunikere med dine brødre og søstre.
Men det kræver træning af sindet, for det ubevidste sind dømmer helt automatisk udfra fortiden, og "normalt" så reagere vi på disse domme som var de baseret på sandheden.
Hvis Jesus virkelig vejleder dig i, at du bør fortælle andre mennesker hvad de må og ikke må, så tror jeg du har fat i den forkerte Jesus. Det er ikke vores opgave at irettesætte andre, for det har vi slet ikke nogen kompetance til. Lad Jesus og Helligånden om det, og så skal du nok få fred i dit sind, og ikke bekymre dig om andet end at du selv igen finder hjem til Gud.
Se problemet hvor det er, og se det som det er, og du vil også se at løsningen er blevet dig givet. Hvis du acceptere løsningen, så forsvinder problemet tilbage til det ingenting det kom fra.
Og jeg ved godt du tror på, at vi skal elske vores brødre og søstre, og også de mindste, for alt er skabt ligeværdigt, og helligt, men hvis du ser noget der ikke er skabt af Gud, så elsker du noget der slet ikke findes. Elsk ånden i dine brødre og søstre, og det du kalder de mindste, og så vil du også opleve den sande kærlighed, som er fuldkommen ubetinget, og som ikke er bundet til form.
"Normalt" stiller vi i vores verden betingelser for kærligheden, og det gør kærlighed til en ambivalent oplevelse. Ofte så skal andre mennesker opføre sig på en bestemt måde, og have en bestemt adfærd - set udfra vores individuelle opfattelse - for at vi elsker og acceptere dem.
Hvis man siger at andre mennesker skal ændre sig, for at de er berettiget kærlighed, tilgivelse, accept, ja, frelse osv, så forsøger man at ændre på noget, som man slet ikke forstår hvad er. Det eneste man i sandheden kan ændre på, er ens egen opfattelse af andre mennesker, og for den sags skyld verden.
Uha, det løber "sgu" helt af med mig, når jeg sitter, ja, jeg skrev sitter(det lød lige så sjovt inde i mit hovede  ), her og skriver.
Fred til dig min kære broder Thomas. 
Det lyder også lidt sjovt det der med broder, men ja, det er jo kun een selv der ved hvor oprigtig man er, ik..
Kærligst Jan.
|
|
|
|
