|
0
registrerede
159
gæster og
290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Jesu ord
|
Kære Anne.
Nogle gange er det bedst, at troen er en følelse, der opfylder et menneske, sådan som du har det det meste af tiden.
Andre gange er det bedre med et nøgternt syn på troen som et institutionelt fællesskab med andre af samme tro. Det sidste tror jeg, at du skal anlægge her, og se på det med teologiske øjne.
Hvad er det Thomas i virkeligheden gør?
For det første laver han citatfusk med biblen. Han piller alle de steder ud hvor NT's tekster, overleveret og ændret af mennesker med fordomme, handler om fordømmelse, og derved fremstår Jesus temmelig ensidigt som en, der er kommet for at dømme folk, ikke for at råde dem eller frelse dem. Det er for mig at se ikke i overensstemmelse med folkekirkens eller det teologiske fakultets opfattelse, men det er meget lig sekten Jehovas Vidners opfattelse.
For det andet gør han bibelens Jesusord til floskler ved blot at hælde dem ud over folk i en stadig strøm, uanset om de er relevante for situationen eller ej. Han fratager dermed de bombarderede tid og mulighed for at reflektere over teksten og dens dybere mening.
Der er en velgennemtænkt psykologisk grund til at præsten skal prædike over et enkelt skriftsted, og ikke over et halvthundrede stykker på en gang. Den reformerte kirke, som størstedelen af danskerne tilhører, lægger vægt på, at de troende skal forstå bibelens indhold, ikke blindt parere ordre og blot efterplapre teksten, som var det magiske besværgelser.
For det tredie søger Thomas at opkaste sig selv til en religiøs lederskikkelse, personligt udvalgt af Jesus til at revse os, uden at have hverken den teologiske, religionshistoriske eller psykologiske baggrund for at være leder. Skal man tage sådanne selvbestaltede "profeter" alvorligt?
Teologisk har man jo en betegnelse for en, der søger at fordreje bibelens ord, så splid mellem de troende og søge at få dem til at følge ham i stedet. Man kalder ham Antikrist, så Michael ramte lige på kornet, da han med velvalgt ironi sagde; Vig fra mig, Satan!
Hvem der gemmer sig bag debatødelæggeren Thomas, er egentlig tindrende ligegyldigt. Uanset om han er et ensomt menneske, der ikke kan finde ud af tilværelsen, en menneskehader, der ønsker at ødelægge andres værdier eller hvad nogle troende måske kunne fristes til at tro, under direkte indflydelse af "Den Onde" selv, så er han dog som fænomen noget, som troende er nødt til at tage stilling til.
Jeg vil derfor opfordre dig til i dit næste semester at tage sagen op med det teologiske fakultet. Hvordan skal man som kristen og især som teolog forholde sig til folk som Thomas?
For os ateister er han blot en irriterende tåbe af samme type som dem, der ved en TV-transmission af en spændende begivenhed stikker hovedet ind foran kameraet og skærer ansigter. 
Mvh
Ole Bjørn ;)
.
|
|
|
|
