|
2
registrerede
(2 usynlige),
27
gæster og
412
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Tak for sidst!
|
KÆRE alle,
Jeg har fundet et dokument fra en anden verden; jeg må dele det med jer:
INVITATION
Endnu en gang åbner professoren døren for jer! Træd nærmere, kom ind ...
Uha, en bjørn står på trappen. Den er nok gået en lang vej - han savner nok en snak med en intelligent mand. Men hov, han er lidt sky, denne her bamsebjørn. Med honningkrukken i den ene lap og en bog med blanke sider i den anden lap ser han lidt tøvende ud. Sådan en bjørn har det nok bedst med at gemme sig lidt - og brøle på afstand!!
Men velkommen til 
Ja, løberen er her allerede. Han studerer en bog om hjernen, og hans øjne lyser. Det er svært at se, om det er af indsigt, eller om gejsten snarere er en form for ukontrollabel raseri.
Igennem rummet svæver en ballon. På den ene side er malet en rose, på den anden side er malet en smiley, der aldrig ændrer sig. Altid blot et tavst smil. Den svæver frem og tilbage i rummet, langsomt, men sikkert er det, at den dukker op nu og da.
En ældre og andægtig herre er blevet tilbudt en gyngestol, men han er evigt frisk - visdommen afsendes i et stråleskær fra ham - så han har valgt at stå. Han betragter naturen uden for vinduet. Ja, han har et stort hjerte for denne verden, som ydmyger ham.
Bjørnen træder endelig ind, og idet den ser vismanden, raser den, så skummet står den om gabet - for den savner jo også indsigt og en oplevelse, der vækker ydmyghed. Den farer hen over gulvet på alle fire! Men frem træder professoren og med en enkelt finger på bjørnens brystkasse, holder han den tilbage og gør den rolig. Med den anden hånd skænker professoren sig et velfortjent glas cognac.
Åh altså, bjørnen tabte sin bog med de blanke sider. Løberen har samlet den op og slår en latter op, der runger i hele lokalet. Bjørnen river bogen til sig og brøler: "Jeg er klog alligevel, du kan sige, hvad du vil!". Det gør løberen rasende, så han begynder at løbe rundt i hele huset - uden nogen særlig systematik.
Ind kommer aftenens sidste gæst. En ældre kvinde fra elverland med et fremmed navn. Hun ser på vismanden med et fromt blik, og de nikker vidende til hinanden ...
Professoren nyder sin cognac. Intelligensen og musklerne svulmer. Men i al sin ydmyghed nipper han blot til sit glas.
SÃ¥ er festen begyndt!!!
VELKOMMEN
|
|
|
|
