|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Debat-etik?
|
Jeg må sige, at jeg også engang definerede mig selv som agnostiker indtil jeg opdagede, at ordet var optaget, dvs. defineret på en måde, som ikke gav udtryk for hvad jeg mente med det, så jeg gik bort fra det.
Jeg opdagede også, at den luksus jeg havde tillagt mig, selv at vælge ordene til at definere min tænkning, fungerede udmærket sålænge de forblev inde i mit hoved, men når de så kom ud af munden til mennesker, som brugte de samme ord i en helt anden betydning, så faldt det hele jo til jorden med et brag.
Ordet "gnosis" forbinder jeg med den form for viden som man kunne kunne kalde okkult og esoterisk. Aet forbinder jeg med fornægtelsen eller negationen af denne viden.
Man kan forbinde hele forskellen mellem det uvidende sind og det oplyste sind med disse to ord "uden" og "negation" eller tomhed og tilsyneladende tomhed.
På det religiøse område kan man se hvordan det uvidende sind bliver skuffet i sin tro og derfor skifter til en anden tro. Man kunne kalde det, at gå fra den ene misforståelse til den anden. Det er temmelig indlysende, at det er temmelig ligegyldigt HVAD man tror på. Det er selve det, at tro PÅ noget, som er problemets kerne og den måde hvorved det uvidende sin dulmet frygten og giver sig selv tryghed. At denne tryghed så manifesterer sig ved en ro i kroppen, som får disse mennesker til at leve længere end os andre er jo bare ærgerligt. Hvem sagde, at livet er retfærdigt?
Det oplyste sind derimod, finder ved sin undersøgelse af begrebet religion, at ikke blot en specifik religion, men al religion, er falsk og fornægter religion en masse på et oplyst grundlag.
Jeg ved ikke om man kan udtrykke det på denne måde men for mig betyder negationen den tomhed som er hvor der før var noget, mens uvidenhed er den tomhed, der er, hvor der før hellerikke var noget.
Jeg finder derfor negationen uendelig vigtig og derfor kaldte jeg mig engang for agnostiker.
Det gør jeg så ikke mere. 
|
|
|
|
