|
0
registrerede
2389
gæster og
239
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ove
Emne: Re: Debat-etik?
|
hej Ole!
Du spørger til, hvad jeg mener om "Hanskrists angreb på alle, som holder af poesi?"
Hvis Hanskrist fremturer, tror jeg at årsagen kan være, at andre debattører lader sig irritere eller provokerer. Min mening er derfor, at man ikke skal lade sig gå på af den slags. I så fald vil jeg tro, at den nævnte fremturen vil ophøre.
Ole: "Finder du det også i orden, at Arne beskylder alle ateister for at mangle den "åndelige" dimension i deres liv?"
Her har Arne utvivlsomt en pointe i og med, at ateister ofte henviser til, at naturvidenskaben nu eller senere kan give/komme med en altomfattende forklaring. Dermed bortfalder ifølge ateisterne årsagen til at tro på noget guddommeligt. Det kan altså godt give mening, at ateister mangler en "åndelig dimension", hvilket skulle fremgå af følgende:
Teologer skelner mellem tre former for erkendelse (tro): reduceret, analog og religiøs erkendelse. Førstnævnte, der også betegnes kausal erkendelse, er en såkaldt reduceret erkendelse. Til denne kategori henregnes naturvidenskaben, som baseres på empiri, der kan måles og vejes.
Analog erkendelse går ud på, at man slutter ud fra ligheder. Arkæologer, for eksempel, slutter at mennesker har været på spil, når man finder et stykke bearbejdet flintesten. Analog erkendelse er ikke et endegyldigt (kausalt) bevis, idet bearbejdet flint kan skyldes intelligente rumvæsners aktivitet. Man må ikke udelukke noget.
Religiøs erkendelse er for eksempel troen på/erkendelsen af, at universet/naturen har en transcendent årsag, der er udenfor og uafhængig af universet og derfor også kan agere uafhængigt af naturlovene (en overnaturlig agent). Religiøs erkendelse kan principielt ikke henvise hverken til analoge eller kausale årsager.
Med venlig hilsen
Ove
|
|
|
|
