|
0
registrerede
27
gæster og
388
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Debat-etik?
|
Kommunikation er et hastigt voksende felt med et væld af nye specialer, og der er mig bekendt ingen, der har overblik over emnet. Der forskes på området både i psykologi, pædagogik, medicin, hjerneforskning, marketing, sprogvidenskab, computer science, sociologi, økonomi, organisation og genetik m.m.
Den tværfaglige kommunikation synes ret tilfældig, men det er korrekt at størstedelen af forskningen foregår i USA, og er overvejende af kommerciel natur. Det væsentlige er, at det omsider er gået op for de forskellige videnskaber, at styring af informationsflowet er nøglen til alle sociale interaktioner, lige fra storpolitik til lokalsamfund og ikke at forglemme religiøse og etiske påtrykninger. Man kan sige, at alle menneskelige aktiviteter baserer sig på informationsudveksling, præcis som alle processerne i det enkelte menneske styres af informationer.
Jeg har ingen direkte kontakt med Dansk Journalistforbund. Jeg er tilknyttet et andet medieforbund, men det skal nok passe, at DJ følger de amerikanske strømninger.
Min egen forskning gennem årene har mest været kontraktforskning for multinationale virksomheder og organisationer samt for arbejderbevægelsen, og mine kontakter i dag med forskere i ind- og udland er af privat karakter, hvor vi udveksler oplysninger om hinandens resultater. Skype og internettet giver os jo enorme muligheder for at udveksle viden, som man ikke kendte til før i tiden.
Manglen på tværfaglig kommunikation er ikke kun et dansk fænomen, det er et problem overalt i verden. Videnskabelig forskning har udviklet sig så eksplosivt at verden er blevet så kompliceret, at ingen mere kan overskue videnmængden. En pudsig sideeffekt af dette er fremkomsten af et utal af nye religiøse strømninger. Det afspejler den forvirring som det enkelte menneske føler på grund af informationsbombardementet. Når verden bliver uforståelig finder det enkelte menneske tryghed ved at klamre sig til et selvskabt forenklet verdensbillede.
Den forstærkede effekt i skænderier er proportional med afstanden, og den deler vi med dyrene. En lille hund kan gø voldsomt af en stor bidsk hund, når den føler at sikkerhedsafstanden er tilstrækkelig stor. Men hvis den står ansigt til ansigt med den store hund stikker den halen mellem benene og piber underdanigt i rædsel. Internetdebatter har denne sikkerhedsafstand, og man kan ovenikøbet skjule sig bag anonymitet, så der kan man frit slippe aggressionerne og frustrationerne løs.
Det er også denne effekt, der har medført fremkomsten af trolls, som de er blevet døbt af amerikanerne. Ser vi bort fra de af dem, som finder en morbid tilfredsstillelse ved at ødelægge en debat (de er oftest anonyme), så er den typiske troll et menneske, der føler, at de ikke får tilstrækkelig anerkendelse af deres nærmeste omgivelser. Derfor får de et behov for at gøre opmærksom på deres meninger til et bredere publikum, og nogle af dem tror vitterligt at deres liv er interessant for andre mennesker.
Det medfører ofte misforståelser, fordi meget få mennesker har den sproglige forståelse, som Wittgensteins sprogspilsteori beskriver. Den burde være pensum for underskolen. Så kunne mange problemer med læring og sociale interaktioner være undgået. Nu må journalister og tekstforfattere trækkes med problemet, for de fleste mennesker forstår kun sproget i den sociale gruppe, de tilhører.
Det blev en længere smøre, men jeg håber den besvarer dine spørgsmål. Ellers må du komme igen.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
