2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
475
gæster og
40
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Lad Trosfrihed blomstre!
|
Hej Harly.
Jeg har spekuleret lidt over det, du skriver - og hvorfor det irriterer mig. Det ville jo være uærligt ikke at indrømme irritationen.
Jeg har en vag idé om, hvad man vel kunne kalde "en god vilje", som du forsøger at bruge - og du annoncerer jo også hele tiden - højt og flot, synes jeg - at du er velmenende:
Med velment hilsen, Harly så der er jo nok ingen tvivl om, at det er sådan, du vurderer dig selv.
Imidlertid er det jo tydeligt, at der blandt debattørerne ikke just er enighed om, at din vurdering af dig selv er korrekt. Og hvorfor så dét?
Nu kan vi jo alle have problemer med, at der kan være ret megen forskel på, hvordan vi hver især ser os selv - og så hvordan andre ser os - men jeg tvivler da ikke på, at du er helt overbevist om, at du selv gør det rigtige, ligesom det jo heller ikke synes at genere dig, at andre opfatter dig ganske meget anderledes, end du selv synes at gøre.
Det er selvfølgelig også din gode ret, men jeg synes, du "gik over stregen", hvad angår uforskammethed, da du #14406 - 19/12/2012 23:46 skrev til mig:
Føler du dig da "ramt" af det gode budskab om næstekærlighed, Arne? Gør det da ondt, at se velviljen i ord. Det var bestemt ikke tilsigtet, tværtimod: Jeg mente det jo netop godt! Kan du virkelig ikke se det?
Du kender jo godt udtrykket: Sandheden er ilde hørt! Og hvis du tolker det gode som værende af det onde, så har du da virkelig et problem! Tolker du virkelig Jesu ord, som værende af det onde, Arne? Det kan du da ikke mene!?
Så du er altså ikke enig i, at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet, og undgå dets modsætning - er det det du siger? Jeg er godt nok ikke helt med på, hvad du egentlig mener, med det du skriver! Her synes jeg virkelig, du sviner mig til med din mistænkeliggørelse af mig - samtidig med at du hævder at du gør det hele i en god mening. (I øvrigt er du helt galt afmarcheret, for den inspiration til at elske næsten - og verden - som jeg har har været så heldig at få - langt stærkere, end blot ved at læse "bogstaver i en bog", er for mig blevet det mest centrale i min tilværelse)
Er det næstekærlighed? Er det ikke snarere lidt efter det gamle ordsprog: "den man elsker tugter man" (klik)? Dine ord kunne tyde på det Men det er måske netop dét, du går ind for? Eller tager jeg helt fejl? (Du skulle jo nødigt mistænkeliggøres på urimelig vis)
Du kan efter min mening ikke retfærdiggøre dig selv med bibelcitater, for dét, du vælger at citere, er dit valg, ligesom dét at følge netop de valgte ord også er dit valg - og dit alene - og dit ansvar.
Dertil kommer, at det er dit ansvar, at du søger at pådutte andre, at de skal følge din måde at opfatte Bibelen på.
Du retfærdiggør så dig selv ved at hævde, at du er en ikke udlært elev af Jesus i "faget" næstekærlighed.
Men er det, du gør virkelig at elske "af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind".
For mig ser det snarere ud til, at du opkaster dig til "læremester" over andres adfærd - og at du bruger dine udvalgte Jesus-ord som "spanskrør".
I øvrigt: Er du slet ikke åben for andre idéer end de kristne? Hvad mener du f.x. om Aldous Huxley's: Den Evige Filosofi?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|