|
0
registrerede
445
gæster og
203
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Trosfrihed – idéernes mødested
|
Kære Zenia (Ja, det ka' ikke være mindre denne gang!  )
Jo, det er da et kærlighedsforhold, jeg har, til det sted og den ikón, hvor mit liv udvidede sig på en lykkefyldt måde - og fortsætter dermed for næsten hver gang, jeg kommer dér.
Jeg husker tydeligt den første gang, hvor jeg fra den dybeste fortvivlelse ved at se ind i mig selv (ved ikónens hjælp) bogstavelig talt blev "ramt af lyset", da jeg kom ud i det mennesketomme klosters sollys - og pludselig følte mig fuldkommen lykkelig.
Straks begyndte jeg at spekulere, men omgående fik jeg min forstand til at holde kæft - til fordel for bare at nyde lykken umiddelbart (Her er forstanden jo alligevel ubrugelig, så det ville være rent tidsspilde at begynde at analysere og logisk bearbejde).
Og lykkefølelsen har jeg stadig - samtidig med at horisonten fortsat udvider sig, mens den altomfattende kærligheds intensitet tiltager (langt udover kristendommens næstekærlighed - medmindre man oversætter kærligheden til gud til: kærligheden til, at universet eksisterer).
Man kan vel sige, at det er en vidunderlig skøn idé, der præsenterer sig i billedsprog.
(I den ortodokse kristendom er de skrevne ord, Bibelen, og det billedligt udtrykte, ikónerne, ligestillede; det har jeg ikke svært ved at forstå)
Og det "sprog" er vi mennesker jo mere eller mindre modtagelige for, ligesom det gælder det musikalske "sprog".
Måske kan man kalde det en direkte og umiddelbar intuitiv oplevelse (hinsides al forstand), hvis f.eks. et billede malet af Vincent van Gogh eller en symfoni komponeret af Ludwig van Beethoven "siger" en noget.
Og siger det ikke en noget, er det vel forståeligt, at man opfatter det som blot et lærred med maling på eller noder på noget papir, som v.hj.a. et symfoniorkester bliver til lyd.
Det kan vel sådan set - og hørt - være fair nok, ligsom en ikón så blot er en træplade med maling på 
I hvert fald generer det ikke mig, at mange har det sådan, men jeg kan da håbe, at de så finder andet, der inspirerer og begejstrer
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
