|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
434
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Jesus
|
Hej igen Esther - du får lige én til inspirationen dér...;)
For diktatorer, kan udryddelse af elementer der påberåbes at stå i vejen for menneskets ve og vel jo være en ganske højtidelig begivenhed, som de poetisk kan beskrive som "almenvældets hjertesag", ikke sandt? Hvad nogen derfor måtte mene at hjertet skulle tilsige ethvert menneske er iklart og begrænser sig altså til enighed omkring et historisk indhold nogen slutter op omkring som favoritten i en social ramme. Hvad nogen betragter som deres hjertesager er altså ikke i sig selv en kvalifikation!
Hvad enkelte kristne i nutiden måtte synes om historierne de har fået fortalt fra tidligere jesusvenner, har reelt ingen betydning for den etik og moral vi i nutiden forstår at værdsætte. Skulle vi endelig lede efter et historisk fil. belæg for etikkens historiske tilblivelse, da ville opmærksomheden tilfalde tænkere i den græske storhedstid, og altså ikke senere jesusvenners hele og halve guder/ikoner.
Kristne forsøgte at begrænse verden til en fattig historie, ved at lægge græske store tænker (fra hvem de i grunden fik deres redskaber) bag sig med en ny tidsalder, og det er i sig selv beklageligt for vores nutid. Menneskelighed og stærk poesi der har noget at sige mennesker i nutiden og i kraft at identiske problemer fra en fjern samtid, finder vi stadig hos romerske og græske litterære. Det er altså længere før den angivelige jesusvens tilblivelse at vi finder genkendelighed i historier om kulturelle problemer med socialitet, ja forsøget på at forstå naturen i os ved at undersøge naturen omkring os.
De kristne nu og siden, fantaserer bare mennesket ind i historier der aldrig nogensinde havde et klap med naturen at gøre, og skabte egentlig den fremmedgørelse (med alle mulige mærkelige påhit fra overtroiske kilder længere tilbage) som kun kristne troende valgte at se sig selv igennem. Siden sloges de op gennem skolastikken og ind i vores historie med alle midler, for bygge deres fantasier ind i små livsfilosofier der skulle sløre selve kernen, som er, at der aldrig har været tale om nogen form for tilnærmelse til nogen form for sandhed, men derimod en række fantasifulde påhit der bare skulle binde mennesketanken til et teokratisk hierarki, og dermed fængsle det du sikkert vil kalde din sjæl. Men det har du intet imod? ;)
Oprøret tog form gennem mange århundreder, og kom først voldsomt til udtryk gennem det vi kalder oplysningstiden, hvor netop menneskets tanke på en måde frigjorde sig fra de ammestuehistorier kristne tolkede ind i menneskets væsen og tilblivelse. Her sattes mennesket og ikke guder i forgrunden, og mennesket måtte fremdeles ansvarliggøre sig helt ned i dagligdagens detaljer overfor hinanden, og blev på den måde provokeret til aktivt at tage stilling og tænke dybere over den fremtid man ønskede sig selv, men i kraft af fællesskabet (samfundet).
Og det er her vi ser umådelig mange sociale ideologier konfronteres, med det senere repræsentative demokrati og de problemer der selvklart knytter sig til store omvæltninger og derfor vor historie. Men industrialiseringen, var det bedste der kunne være sket, trods de problemer vi i dag står med. Vi har masser af problemer at slås med, javel, men ikke med gamle kristne myter der alligevel aldrig har haft noget sandt om mennesket at sige, og derfor aldrig har haft noget væsentligt og vigtigt at frembyde menneskeheden! Vi forstår dertil fint at udvise både hensyn, nære kærlighed til hinanden, dersom det ligger os naturligt, og kræver ligefrem omtanke fra os selv og hinanden i det daglige - hvilket vi i mangt og meget kan takke grækerne og romerne for, ikke jesusvennerne. Samfundets har ikke brug for religiøse prædikanter til at oplyse os om noget vi i forvejen ved og kan, mens derimod det står ethvert menneske frit at indrette hele livssynet efter ønske. Men litteraturen er stadig den levende formidler af sindbilleder, som med et snuptag kan formidle historier der skaber genklang på tværs af både tid og rum. Ja, levende debatter med diskussioner om værdisyn på tværs af favoritter, konfronteres dagligt med krav fra alverdens medier - ligesom vi formentlig igen snart vil se en ønsklværdig tilnærmelse mellem politiker og samfundsborger, hvis vi da ikke allerede ér helt opslugt af Unionstanken, du ved, dén Schlütter erklærede for død og begravet, men som han i stedet fejede ind under gulvtæppet til alt det andet!
Så der er masser aktivt at tage fat på, og lidt tankevirksomhed er skam påkrævet, javel. Men substansen og meninger med poesien fra statisk tænkende religiøse prædikanter fra div. kristne sekter, den har vi stadig til gode at få en fornuftig forklaring på nytteværdien af. Måske det er her du selv kan være os behjælpelig, nu du ser den store inspiration fra historierne...? ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
