|
1
registreret
(1 usynlig),
210
gæster og
69
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Jesu ord og bud
|
Hej Hans,
bogstavstro er dødens lov
Min form for "bogstavtro" - hvis du stædigt holder på at kalde den det - er radikalt anderledes end det, der normalt forstås ved bogstavtro.
Normalt forstås bogstavtro som en tro på "gør dit eller dat - så er du frelst". Dette gjorde farisæerne. De betalte tiende af mynte, dild og kommen. ...Og dog blev de forkastet! Hvorfor? Fordi hjertet ikke var med i deres gerninger.
Farisæerne var bogstavtro, fordi de fulgte disse "forkrifter" - de fulgte bogstavet, ikke hjertet. Jeg er ikke bogstavtro, selv om jeg elsker Jesu ord - og selv om disse er skrevet ned med bogstaver - for Jesus taler fra hjertet og til hjertet. Og alt, hvad han siger, vidner om, at vi må have hjertet med i alt, hvad vi gør.
Hanskrist, det er ikke vores evne til at sætte bogstaver sammen til ord og ord sammen til sætninger - og således danne mening - der gør os bogstavtro. I så fald ville du også være bogstavtro, for du læser dine teoretikere med hjernen sat i højeste gear. Spørgsmålet er, hvad vi læser, og hvordan vi bruger det.
- Farisæerne brugte ikke skriften med hjertet. Tværtimod gjorde de stads ud af sig selv i publikums øjne. Dette gjorde Jesus op med. Han gjorde ikke op med 'ord' - og da slet ikke Guds ord og bud.
Læg i det følgende mærke til, at selv om Jesus forkaster farisæerne, så vægter han Guds ord, bud og lov uendeligt højt. (Han bruger endda ordet "lovløshed" om farisæisk virksomhed, han siger også, at de forsømmer loven, læg mærke til det!).
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen."
(Matthæus 23, 23-24)
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå."
(Matthæus 23, 25-26)
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed."
(Matthæus 23, 27-28)
Se, farisæerne forsømte faktisk loven, men hyklede at de holdt den, og DERFOR fordømmes de. Jesus ophæver bestemt ikke loven, se selv:
"De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi."
(Matthæus 23, 1-7)
Loven er fuld af medfølelse, og den skal holdes i ånden. Dette vidner Jesus om - han vidner ikke om lovens ophør, men om dens fuldkomne ånd. Derfor talte han imod farisæerne, som forsøgte at suge ånden ud af den.
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere."
(Matthæus 23, 14)
En af religionens største misforståelser er at kalde farisæerne for lovlydige. De holdt IKKE Guds lov og bud. Men mange kristne påstår det, og med denne påstand i baghånden siger de, at vi IKKE skal holde nogen bud, for "dem holdt farisæerne". Men nu er vi klogere. Farisæerne holdt IKKE Guds bud. Men: Lad os holde Guds bud!
Lad os ikke blive som datidens religiøse, der sugede ånden og kraften ud af Guds Ord.
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke."
(Matthæus 23, 13)
|
|
|
|
