|
0
registrerede
389
gæster og
200
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Jesu ord og bud
|
Hej.
I er inde på, hvordan man skal/kan handle ud fra ord, der tilskrives Jesus.
Det minder mig om engang, jeg kom ned fra bjerget med Ikónen, hvor jeg synes, jeg har "lært" så meget (eller hvad man nu skal kalde det).
Denne gang var det netop det, at det er skønt at føle sig elsket, men det duer ikke rigtig, hvis ikke man selv elsker - aktivt.
Jeg husker stadig min forvirring og hjælpeløshed: Hvordan kan jeg lille gamle mand dog osv.?
Men hvis viljen er der, og det var den, så var det slet ikke så svært, som jeg først troede: Elske livet, elske sine medmennesker, elske kloden - det var pludselig en naturlig selvfølge - og min eksistentielle første prioritet.
Og døgnet har jo 24 timer dertil - i det antal døgn, jeg får.
Og så var der pludselig masser, jeg kunne gøre - social-humanitært, politisk, økonomisk.
Det gør jeg så - og min mavefornemmelse er, at det er godt og rigtigt - og det gør mig glad!
Men jeg må jo indse, at mine evner og mine muligheder er begrænsede, så resultaterne er ikke sjældent ynkeligt små.
Så trøster jeg mig med, hvad en husmand syd for Ribe lærte mig engang i mine unge dage som landdyrlæge.
Han havde kaldt mig ud en aften til den ene af sine fire køer, som netop havde kælvet, og nu havde den fået "mælkefeber", en sygdom, der hænger sammen med starten af en fremavlet stor mælkeproduktion, som dræner blodet for calcium, hvorfor koen lammes og dør.
Alt, hvad der skal til for at redde koens liv, er en indsprøjning direkte i blodet af en større mængde kalkholdig injektionsvæske.
Det fik koen jo også omgående, men den var allerede holdt op at trække vejret, og kun hjertet slog stadig.
Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne komme i tanker om - kunstigt åndedræt med en gummistøvle i brystet - men intet hjalp - koen var død.
Alle naboerne var kommet - og så skulle vi ind i "den kønne stue" og have kaffe - selvfølgelig med 7 slags kage, som traditionen er dér.
Efter nogen tids tavshed kom mandens spørgsmål så: Å hwa' ska' det så kost'?
Jeg var ulykkelig over, at jeg ikke havde reddet koens liv, så det skulle ikke koste noget.
Igen lang tavshed, og så kom hans svar - i den fine stue, der lugtede af mølkugler: Det ka' it' nyt', du sidder der å hænger mæ' æ næb. Du gjorde jo, hwa' du ku'.
Han trøstede mig ærekære unge dyrlæge, selv om han havde mistet en fjerdedel af sin besætning! (Fordi han havde ringet alt for sent)
For mig var det visdomsord fra en husmand: Gør hvad du kan - og accepter resultatet, men du skal være sikker på, at du nu også virkelig har gjort dit bedste!
Jeg skylder den mand en stor tak, fordi han har givet mig en vigtig vejledning i mit liv - som jeg jo stadig følger.
Og det er slet ikke så svært 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
