|
1
registreret Arne Thomsen
15
gæster og
170
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Jesus
|
Skal vi skabe en bedre verden skal den ikke bygges på myter og sagn uden hold i virkeligheden, men på værdisyn der knytter sig til virkelige begivenheder der binder mennesker sammen. Det er dér menneskelighed får sit udtryk og hæver sig opover fantasier, med betydning for sameksistens.
netop der tar du fejl,,, fiktionen skal forstås,
intet kan være sundere end en fiktion, de største fremskridt i menneskehedens såvel som i individets personlige liv, er båret frem af fiktioner,,, (myter kunne vi også sige)
enhver begyndelse i menneskehedens liv såvel som i individets liv begynder med en fiktion
det fiktive er udgangspunktet for enhver virkeliggørelse, for ethvert fremskridt,,,
dette er den meontiske frihed der fortæller at mennesket er et skabende historisk politisk væsen der som samfund og som individ kan bevæge sig i flere mulige retninger.
hvilke veje vi slår ind på og hvilket samfund og hvilken person vi ender op med bygger ikke på fakta og viden nødvendigvis i første omgang, men på fiktion, tro på det der ikke er (tilfældet) men som skal komme, fremelskes, ofte fiktivt fremelskes, og en dag blive tilfældet,,,,
sådan elsker en mor sit barn og sådan helbreder terapeuterne sine patienter (selvsuggestion og hypnose).
Zizek er kritisk overfor Dawkins der erstatter "nødvendige"/gavnlige fiktioner og myter med fakts. Mennesket lever ikke på fakta, i så fald ville vi alle være dybt åndsvage og sindssyge, med den herskende angelsaksiske positiviske naturvidenskabelige vilkårlige forvirring der hersker på vitale områder som psykologi (sind og sundhed) og psykiatri.
Dawkin har ikke forstået hvordan mennesket er sat sammen og hvad mennesket lever på, hvilke fiktioner og myter, der realiserer lykke (sundhed) og livsduelighed, livsmod. Om nogle år vil psykiatrien takket være neurovidenskab tydeliggøre hvori Dawkin har taget fejl. De nødvendige fiktioner og narrativer vil blive forståelige for psykiatrien.
Han/hun levede på en myte og en fiktion om sig selv (såvidt den naturvidenskabelige videnskabs ufuldendte forståelse om mennesket på nuværende tidspunkt), men han/hun var rask, sund, og livsduelig og modig mmm, fordi disse fiktioner bundede i menneskets meontiske frihedsnatur (åndelige natur (skabende mulighedsnatur, endnu uafprøvet, hidtil ikke realiseret)).
Biologien og psykiatrien i dag magter ikke at forklare/forstå mennesket, noget vi om få år vil more os over, som den rene middelalder. Meget er sket mht psykofarmaka og neurovidenskab, men meget mere har vi i vente. Stadig gælder at mennesket ikke lever af brød alene/af fakta alene, men mindst lige så meget af fiktioner. Disse fiktioners neurobiologiske grundlag og deres væsentlighed for den sunde personligheds konstituering (karakterdannelsen og personlighedsdannelsen) vil en dag blive opklaret og forstået.
Den kost Dawkin ønsker vi skal leve af er forældet. Mennesket lever ikke af fakta, men er beskæftiget af fiktive muligheder og udkast for personlighedsdannelsen og karakterdannelsen. Og hvad der gælder for slægten på den lange bane (dawkin og alle biologers bias) gælder ikke nødvendigvis for individet, derfor må vi lytte til psykologien, psykiatrien og neurobiologien.
Dawkin lytter til neurobiologien som biolog (slægten (det alment sande) over individet), men vi må også lytte til neurobiologien som psykiatere (individ betragtninger).
Jeg kan ikke leve mit liv på almene faktaer om menneskehedens/slægtens fremtid og liv, da jeg skal kunne her og nu leve, være livsduelig, derfor dur det ikke at vi hopper på "dawkin ateisternes fakts", de gør mig ikke i stand til at leve endsige de gør mig ikke mer lykkelig og fri, uafhængig (spirituel).
Dawkin formår ikke at overskue hvad der bor i et menneske, hvad et menneske lever på, og hvordan et menneske tænker og konstruerer sin karakter og personlighed. Som alle angelsaksiske positivister mangler han er veludviklet subjektmetafysik. Også det der gør Lone Frank så hylemorsom og interessant, fordi hun tør dumme sig og afsløre sin uvidenhed.
Jeg beundrer damen pga hendes uvidenhed, bias. Og dermed skubber hun positivt til en udvikling og en spændende diskurs om subjeket. Aldrig har de kontinental europæiske tænkere og filosoffer været mere aktuelle end i dag, takket være dawkin og frank's, manglende subjektmetafysiske dannelse, filosofiske dannelse. Sjældent har sociologerne (de tunge kontinental europæiske) hoppet så meget af glæde i stolen, som når de hører disse aggressive positivistiske angelsaksiske ateister bjæffe i medierne. Det er altsammen godt og jeg hilser det velkommmen. Længe leve marxisterne (de moderne), længe leve gamle europa, længe leve friheden og troen på mennesket.
|
|
|
|
