|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
472
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Et andet syn
|
Livet i sig selv har intet at gøre med kærligheden mellem mennesker.
livet i sig selv er indifferent overfor overlevelse
Selv en bakterie kan kende forskel på ydre og indre!
Og om noget et menneske skal gerne kunne det samme!
Og i ovennævnte sammenhæng hvor befinder dit livet i sig selv simon?
Det befinder sig udenfor!
Men vi teologer, biologer og psykologer, taler om livet indenfor! Og vi ved godt at livet i sig selv udenfor kan virke truende, men det får os ikke til at opgive at udvikle på livet indenfor.
Hvem holder du med?
Når vi må indrømme at selv en bakterie kan kende forskel på indre og ydre, hvor tror du så vi skal ha vores fokus, ihvertfald som teologer, psykologer og biologer, selvfølgelig på individets side, på intelligensens side.
Det kan da godt være at livet i sig selv som noget yderliggjort og "det" gjort noget, upersonliggjort noget (uden tilknytning til et levende individ), ser astrofysisk meningsløs og faretruende ud, men derfor skal vi da ikke opgive at vi som levende væsner skal kunne overleve og klare os imod dit meningsløse livet i sig selv.
Livet i sig selv kan lige så vel være på indersiden som på ydersiden, apropos bakterie eksemplet.
Og ihvertfald er det vores forbandede pligt at interessere os for livet i sig selv på indersiden, altså teologien er vigtig, det der så senere er blevet til psykologi og biologi.
Du skal lære at tænke skarp, at kunne skelne og ikke bare falde på røven for astrofysiske mareridtsfortællinger der får dig til at miste ånden og troen, fordi du fra naturens side har fået så lidt liv med dig på indersiden at du ender op i totalt strukturløs pessimisme og fatalisme og opgivelse og ligegyldighed.
Der findes ikke nogen "det" sandhed i dit liv mand som du i den grad skal falde på røven for og tilbede. Hvorfor du maler alt gråt i gråt. Men min intelligens og gejst, ånd, formår du ikke at udslukke med dit overtroiske naturvidenskabelige fatalistiske gudedyrkelse i et og alt.
Prøv for engangs skyld det teologiske personlige liv på indersiden. Eller prøv i det mindste at kunne skelne mellem ydersiden og indersiden.
mange hilsner fra den personlige indeside til simon derude i upersonlighedens og ufrihedens fatalistiske hav, hvor "det" og ubevidsthed hersker.
|
|
|
|
