|
1
registreret
(1 usynlig),
61
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Hans..
Du er mig noget kulret i bøtten. Hans. Når jeg læser hvad du beskriver, ser jeg intet nyt eller væsentligt, men en væld af unødige ord der ku’ begrænses til ganske få om det egentlige, hvorfor meningen jo igen bare fortaber sig unødvendigheder, hvilken næppe kan være din mening.
Der er intet interessant i Arnes idéer heller, han sværmer reelt rundt om forestillinger mennesker længe før han fremførte, hvor man faktisk bandt selve mennesketanken til et méme fra overnaturlig tro fra endnu tidligere religioners verdensbilleder. Det er dette der gør det vanskeligt at skille Arnes grundsyn fra det religiøse, hvorfor spørgsmålet melder sig, hvor Arne egentlig selv befinder sig...og det var i grunden det interessante spørgsmål.
Hvor i består eksempelvis det interessante ved beskrivelser om, at der findes så meget om hvilket vi intet ved? - giver den slags belæg for at indføre idéer om himmelnisser fra en parapsykologisk fiktionskultur og bygge dem ret ind i videnskabelige spørgsmål, forklaringsmodeller osv….nope! Det er dette Arne ikke får med sig, og for den sags skyld helle ikke dig..;)
Det centrale er ikke hvad vi ikke ved, men at det slet ikke går an at beskrive det kendte med forestillinger om noget ukendt, hvorfor guddommeligheder fra tænketanken ingen verdens nytte er til. Tro er bare et elendigt værktøj, længere er den såmænd ikke. Når derfor nogen måtte føle stærkt for afvisninger af deres forestillinger om ”guddommeligheder” og tillige ikke forstår misforholdet de skaber i forsøget på at forklare det kendte med det ukendte, ja så får disse ’nogen’ et stort forklaringsproblem de må se at finde rede i – den slags er helt deres egen opgave. Du og Arne må selvsagt udtømme begrebet ”guddommelighed”, ”åndelighed” osv. hvis det er begreber i ønsker at benytte som forklaring på jeres position i livet. Arne selv har bare lidt problemer med at forklare hvorledes noget ”guddommeligt” adskiller sig fra noget gudeligt – hvorfor skulle nogen ønske at tilkende fænomener hvorom de intet ved, evne til at eksistere? Det er typisk og ret centralt for eksisterende fænomener, at de evner at eksistere i kraft af sig selv, at de lader sig påvise og registrere enten direkte eller indirekte, men sgu ikke gennem tro. Man kan tror sig blind alt man vil, men ikke forklare verden med blind overtro omkring idéer der står alene og ingen relevans har. Kort og godt, accepterer vi slet ikke troen som metode til registration af fænomener, hvorfor der slet ikke er tale om eksistenser, før noget eksisterende ved egen evne har vist sig at være værd at tale om! M.a.o. har guder ingen evne til eksistens, før de viser evne til eksistens, og dét er hvad der er centralt at forstå – hvorfor ”beviser” for ikke-eksistens, slet ikke er interessant at beskæftige sig med. Det burde du da kunne forstå. Den slags er jo bare unødig religiøs retorik uden substans.
Så, hvad laver mon himmelnisser fra gamle religioner i spørgsmålsrækken af interessante tanker om vores fælles verden, ja i oplevelsesrummet hos mennesker som du, og endnu vigtigere, hvad skal nogen bruge din kvasifilosofi til? ;)
Du vælter dig rundt i udpluk fra tidligere tænkeres idéer, men forstår ikke disse idéer i relation til deres egentlige kulturelle samtid, det verdensbillede de blev udtrykt igennem og skulle belyse. Du fører dem derimod ret ud af konteksten og ind i din egen forestillingsverden…hvorfor? Omvendt tolker du glad (uanfægtet utallige tilrettevisninger) senere tiders psykologi og filosofi ret ind i en antik kontekst, som om deres verdensbilleder udtrykte sig bedst gennem nutidig udpluk - er det den slags du mener kvalificerer de gamle narrestreger til værdisyn nogen i nutiden burde opløfte?
I realiteten er grundfjeldet i også din livsanskuelse en snurren rundt om nøjagtig samme idé, og har du har snurret i årevis- Terminologien er den samme, uanset trosfæller i en historisk placering. Derfor ender det jo altid med også du præsenterer fantasier om små udpluk fra historien du så tilpasser idéer om fænomener, der dog stadig mangler deres forhold til den verden du indfører dem i, hvorfor du står i præcis det samme vadested som for 6 år siden. Selve din tro lader ingen udvikling finde, for det er en fantasiverden du boltrer dig i.
Og hvad du i relation til din religion kalder noget ”åndeligt”, belyser jo intet forhold til noget guddommeligt, men derimod et tankeforhold til trosanskuelser omkring et menneskesyn, skabt af troende tilbage i tider der dog havde verdensbilleder væsensforskellige fra dit. Forskellen mellem din og deres position er, at de i deres søgen efter at forstå naturen var underlagt stærke autoriteter hvor mennesker helt fra antikken og længere op i vor tid faktisk kunne risikere at blive forstødt fra samfundet, hvis og såfremt de forbrød sig grundlæggende imod de konventioner overtroiske mennesker indførte i verdensbilledet. Reelt havde man kun lidt kendskab og viden om hvordan naturen og mennesket faktisk fungerede som et biologisk og tænkende individ. Men en tankeudvikling der faktisk afviklede grundstrukturer hvorved man forstod sig selv og sin position i verden, var en reel trussel og helt forskellig fra metoder hvorved vi i vor tid tager ny viden til os. Vi har bygget tryggere sameksistens på baggrund af en bedre forståelse af naturen. Dog kan vi alligevel se rigtig mange troende i vores samtid sværge til trosanskuelser de slet ikke har anden forklaring på, end netop henvisninger til gamle kulturers overtro - helt som du. Spørgsmålet bliver atter, hvorfor man dog vælger at begrunde sit livssyn gennem kulturer der manglede bedre viden og derfor søgte den, for det er præcis hvad man gør, gennem den gudetro kun mystikere kan interessere sig for.
Hvorfor du ønsker at forklare dig selv i lyset af gamle verdensbilleder baseret på en slags favorisering af særdeles megen overnaturlig tro, det får du rigtig svært ved at forklare – og det hjælper dig intet at surre rundt i historien og trække tankeelementer ud af deres rette kontekst (Marx, Freud, osv.), for vi ved godt hvad de forskellige mente, gjorde og skrev, men ikke hvorfor du mener dette skulle belyse dit liv…;)
Så i realiteten er dine tankers omdrejningspunkt en fascination af gudesyn fra en skolastik der søgte at gøre religion til en filosofi – hvilket for øvrigt hverken lykkedes Løgstrup ell. andre at redegøre fornuftigt for – han selv, gav enkelt fortabt overfor Heideggers morsomme spørgsmål dertil. Du må da kunne se, at du bare ender med at cirkle rundt og rundt i netop de tanker kun en metafysisk tankekonstruktion tillader dig rammerne for, i hvilken forstand du er ufri og derfor sidder i saksen med den slags som parameter.
Mennesker omkring dig behøver ikke fordybe sig i kristnes lidelseshistorie og dens sammenbrud i konfrontation med langt bedre metodebeskrivelser indenfor div. videnskabelige discipliner. Og det at forstå menneskers psyke tilbage i antikken kræver at man forstår antikkens historie, og er altså ikke en parallel eller foreneligt med det at søge en forståelse af menneskers psyke i nutidens kultursamfund. Vi ville i mangt få svært ved at forstå den tids psyke, fordi det netop kræver et omfattende syn på sociale omstændigheder der formedes ved sågar aldeles uens kulturers mennesketanker. Med brudstykker får man små indtryk. Adskillige nærstående krige skabte formentlig denne vedvarende utryghed i det sociale, og den utryghed byggede sig så muligvis gennem århundreder ind i selve måden hvorpå man tænkte sig verdensbilleder med en vis mening. Det er her man gennem religionerne kan se forsøg på at skabe et overordnet verdensbillede til forståelse af den meningsløshed egentlig politiske omstændigheder tilførte livet. Så også her var der tale om forestillinger man gjorde sig, dvs. tanker der i mangt og meget bundede i forsøg på at tænke sig til noget bedre, og i særdeleshed en mening med den død der lå lige om hjørnet. Smerten ved tabet har selvsagt fyldt meget på den tid også, men barske levevilkår skabte grobund for en psyke væsensforskellig fra den psyke du tænker omverden (og fortiden) ind i.
Men det korte og det lange er, at hvis Arnes såvel som dine forestillinger om guddommeligheder skulle tilkendes eksistens alene fordi i kan føre fænomener fra fantasier ind i tankekonstruktioner i accepterer som gyldigt værktøj, ja da får i sagens natur netop også nisser, trolde og alle andre tænkte fænomener evne til eksistens.
Jeres tanker viser intet om hvad det vil sige at eksistere, intet om eksistenser i fabulerer over, men derimod noget om jeres evne til at forestille jer ting og sager – guderne må forbindelse med Arnes terminologi vide hvilket tankenødvendigt forhold der skulle være mellem forestillinger over begrebet ’væren’ og selve universet omkring os – som netop er aldeles indifferent overfor hvad vi måtte mene og tro om det. Dette viser imidlertid noget ganske andet, Hans, nemlig hvorledes mennesker i kraft af religioner, kan nedbryde evnen til at skelne mellem tankeindtryk fra fantasier og tankeindtryk fra virkelighed – og pssst!…bevidstheden har stadig til opgave at tolke dine sanseindtryk, det kognitive, at afkode disse data til et sprog der leverer dig en vis mængde succes imod en orientering i selve virkelighedsrummet, hvorimod fantasierne omkring den parapsykologi der vel er dit egentlige interesseområde, er aldeles uden betydning for dit forhold til verden og mennesker omkring dig. Faktisk burde advarselslamper overbelyse dit åndslys – eller sagt med din egen fantasi i betragtning, burde en freudiansk himmelnisse råbe advarende til dig om, at der er med metoden er øjeblikkelig fare for et nedbrud af skellet mellem primær- og sekundærprocestænkningen – jeg ved så ikke om du kan forene forestillingerne om de freudianske arbejdshypoteser og din paulinsk fantasiverden med dette tankeeksperiment og stadig stå støt. Jeg vil i hvert fald stadig anbefale en frigørelse fra blyhutten – og det er vel egentlig det der karakteriserer ateister, vi vil vore medmennesker det allerbedste..;)
Det er lidt som med ”unknown’s” idéer om kærlige guddommelige tanker: kærligheden har jo intet overhovedet at bestille med evnen til at tiltro overnaturlige fænomener en eksistentiel betydning for livet, derfor naturligvis heller intet at gøre med erkendelse i en filosofisk forstand, hvorfor vi atter ser rent sludder fremført gennem alene troen! Derimod forveksler missionslystne troende gerne maskinsnak om kærligheden med præcis den suggestive manipulation troende faktisk udsattes for, men sandsynligt ikke husker. Den troende lærer sig simpelthen at kæle med sine lidelser og nære forestillinger om, at overnaturlige fænomener skulle kigge på og på et senere tidspunkt ligefrem vise deres anerkendelse med en form for belønning – evigt liv osv. osv. I fællesskaber overbeviser troende gerne hinanden om, at det at tale kærligt om gudefænomener giver en form for social status, mens der i reakliteten er tale om afvikling af deres egen sunde fornuft.
Verden og fremtiden forholder sig såmænd indifferent, men det er uanset om du kan forstå det et besynderligt skue, at se folk tilpasse deres verdensbillede en gammel metafysik – og psst...rigtig mange gamle tænkere tilbage i tiden ville have givet højre arm for at blive deres samtids problemer kvit, netop fordi den tids tænkning ud i overnaturlig tro kun skabte problemer der isolerede mennesket til et uværdigt individ. Til syvende og sidst, bliver det vores egen opgave at komme videre og forstå forskelligt, med den proces sker ikke gennem tilbedelse af religiøse dogmer..;)
Mvh
Simon
P.s.: det blev sandelig langt – alt for langt! ;)
|
|
|
|
