|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Et andet syn
|
Kære Arne.
Jeg har ikke skrevet, at det var et videnskabsteoretisk aksiom, blot at det var en aksiomatisk konstatering, som så mange andre vi mennesker tager udgangspunkt i. Til dig undgår jeg helst (når jeg husker det) udtryk, som kan give dig problemer med forståelsen.
Vi mennesker deler en masse erfaringer, f.eks. at tyngdekraften trækker os mod jorden, at det gør ondt at brænde sig, at døde mennesker og dyr holder op med at bevæge sig og efterhånden går i forrådnelse o.s.v. Det er aksiomatiske konstateringer, som vi ikke behøver beviser for at acceptere.
Men hvis troende mennesker påstår, at tyngdekraften er bestemt af guderne for at holde mennesket nede på jorden, at brandsår er gudernes straf for ulydighed og at døde mennesker ikke er rigtigt døde, men lever videre i himlen, så er vi ude på fantasiens overdrev.
Selv om fantasien giver os frit slag til usandsynlige forklaringer, så er der ikke frit slag til aksiomatiske (selvindlysende) konstateringer. Det kan selv mindre børn forstå.
Naturlovene kommer vi ikke udenom, og når f.eks. kosmologer opstiller mulige teorier om, hvorfor verden fremtræder som den gør, så er det ikke rent gætteværk, men baseret på mulige ekstrapoleringer (forlængelser) af de kendte naturlove.
Anderledes er det med religiøse teorier om verdens beskaffenhed. De er uden undtagelse fri fantasi, som at Gud skabte verden på seks dage og holdt fri den syvende, eller at universet har "en grundtone af kærlighed".
Psykologien har ganske fornuftige bud på, hvad der får mennesker til at tro på sådanne fantasier. Sprogvidenskaben har klarlagt, at de Jesusord, som Thomas har overøst os med til plagsomhed, aldrig er blevet sagt af Jesus eller andre på hans tid. Epistemologien (erkendelsesteorien) har klarlagt vore nuværende grænser for forståelse, men også hvordan vi kan overskride disse grænser, f.eks. ved hjælp af matematik.
Grænserne for menneskelig viden udvides med utrolig hast, og enhver, der hænger fast i gamle religiøse dogmer) sakker mere og mere agterud. Religiøs tænkning har vist sig at være en af de største hindringer for en fredelig og stabil verden og for en bedre fordeling af vore ressourcer.
Så det er ikke kun fordi jeg er ateist og forsker i tværfaglig kommunikation, at jeg opponerer mod religiøs missionsvirksomhed og angreb på videnskaben. Det er et spørgsmål om vore efterkommeres overlevelse, som jeg gerne vil yde et beskedent bidrag til.
Jeg er ikke blind for, at religion for nogle mennesker kan være et gode. Du ser mig aldrig kritisere de debattører, som troen har gjort til fredelige og positive mennesker, som f.eks. Esther, RoseMarie og Jan. Jeg har heller aldrig anfægtet din oplevelse med ikonen, som blev din personlige redning, men din negative indstilling overfor mig og alle andre rationelt tænkende debattører råber på kritik.
Prøv at tage de farvede briller af, Arne, og se mig som jeg virkelig er. Det vil både du og debatten få det bedre med.
Mvh
Ole Bjørn 
|
|
|
|
