|
0
registrerede
408
gæster og
273
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: HVAD ER GOD DEBATKULTUR?
|
Hej Anne - ALH.
Jeg synes, det var interessant at læse dit sidste indlæg i denne tråd, og jeg fornemmer også en god gensidig forståelse.
Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at det er umuligt at opstille debatregler, som med sikkerhed udelukker, at vi - uden at vide det - krænker hinanden.
Sådanne regler ville da vist også være en ulidelig spændetrøje.
Nu startede denne tråd jo med spørgsmålet, om det ville være rimeligt at kalde en debattørs indlæg (ikke debattøren selv) for ubegavet.
Jeg har svært ved at se, at et sådant udtryk - ubegavet - kan fremme belysning, analyse, indsigt, afklaring og inspiration o.s.v. vedrørende det emne, der debatteres.
Jeg ville i hvert fald ikke bryde mig om at påstå noget sådant om andres debatindlæg - og jeg ville nok føle mig krænket, forsøgt ydmyget og måske også såret, hvis et af mine indlæg fik en sådan medfart.
Men når bølgerne går højt, ka' der jo let "ryge en finke af panden", og det er jo så her, jeg søgte at pege på, at "den forurettede" har forskellige valgmuligheder.
Om man bli'r vred, ked af det, såret, eller hvad man nu føler, tror jeg ikke, man selv kan bestemme - heller ikke følelsernes styrke (medmindre man bruger særlige, f.eks. meditative teknikker) - men man kan selvfølgelig styre sine følelser med fornuften.
Og så er det jo her, der er forskellige valgmuligheder.
Man kan ignorere, men det får normalt ikke følelserne til at forsvinde.
Man ka' "gi' igen med samme mønt", så kommer man af med følelserne, men det fører jo næsten uundgåeligt til et tiltagende skænderi, fordi den andens følelser krænkes.
Man ka' nøjes med ironi og sarkasme, men det er jo egentlig blot et lidt mere raffineret skænderi (den "grøft" er jeg selv flere gange faldet i).
Men så er der jo den mulighed tilbage, at give sine følelser udtryk - ærligt og redeligt.
Det får som oftest følelserne til at "gå af kog" (og anbefales mig bekendt også af psykologer).
Det gi'r tillige "krænkeren" en mulighed for at reagere - og det gi'r navnlig debatten mulighed for igen at kunne trives, vil jeg mene.
Jeg har faktisk prøvet det sidste i en dialog med Ipso Facto på den gamle debat (som Serotonin venligt fortæller om - tak for det!), og gevinsten var til at ta' og føle på (bl.a. førte den fortsatte debat til, at jeg udviklede min religiøse tilgang til "verden og mig" på en måde, som jeg meget værdsætter).
Så for mig er god debatkultur ikke bare et spørgsmål om, hvor meget, eller hvor lidt, vi kan tillade os at svine hinanden til, men især et spørgsmål om, hvordan vi ka' gi' debatten de bedste muligheder for, at vi, hver især, kan afklare, forny og inspirere os selv og hinanden.
Ja, det ku' være sjovt at mødes.
Skulle din vej går forbi Sydsjælland, skal du være velkommen.
Jeg ku' godt ha' lyst at vise dig mine Ikóner, som især min ene hjernehalvdel kommunikerer med 
Du er velkommen til at videregive oplysninger om mig til dine teologer.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
