|
0
registrerede
166
gæster og
223
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Red Solsorten og andre end dig selv
|
Hey Arne,,,
du skriver:
Forvalterrolle, ja undskyld mig, det forekommer mig at være temmelig storskrydende
I din egenskab af dyrlæge i sin tid:
Jeg går ud fra at du kunstigt har befrugtet eller insemineret flere hundyr (so og ko).
Jeg går ud fra at du har aflivet dyr på en "human måde", smertefri måde.
Jeg går ud fra at du har givet dyr medicin i et utal af tilfælde.
Den der mere end alle os andre har stået i en forvalter rollen er sørme dig.
Mennesket har herredømmet over naturen, fordi mennesket takket være ordet/sproget, social kultur og skoling, videnskab og teknik mmm kan gennemskue naturen.
Allerede i 1. Mosebog er forfatterne klar over menneskets enestående og særlige rolle i naturen.
Vi har ikke skarpe tænder eller klør men kløgt, som vi må bruge i forhold til naturen/omgivelserne for at kunne overleve. Denne bemærkelsesværdige enestående rolle i naturen er bibelen mere end alle andre religiøse skrifter med samme alder bevidst om og den er indbygget i jødedommen såvel som kristendommen. Selv samfundet og mennesket er man klar over kan ændre sig i samspil med Gud. Derfor er den jødiske kristne religion historiebevidst eller historisk orienteret (især med NT og kristendommen tiltager denne dimension i betydning og styrke). Denne historiske tidslighed hvori indgår at mennesket forandrer sig og samfundet forandrer sig fordi Gud er i tiden som begivenhed der forandrer både mennesket og samfundet, til helt nye menneske og samfundet til et helt nyt samfund.
Kristendom er ikke tilpasning til noget der ER. Til eviggyldige sandheder der ER. Dette er den største og afgørende forskel på det verdenssyn eller virkelighedsbillede Gîtâen og NT/kristendommen formidler os, så vidt mine studier hidtil har givet af resultat. Dette skyldes at Gud er i tiden, som nyskabelse. Den kristne Gud møder mennesket i tiden og forsøger ikke at rykke os ud af tiden og dermed livet. Det er også en af grundene til forvalterrollen, eller menneskets herredømme over naturen. Man kunne også sige der er Herredømme i naturen og over naturen i kristendommen (i Kristus). Som der er Herredømme i mennesket, i et menneske, og over mennesket, i kristendommen. Dette forhold er totalt og aldeles forskelligt fra det verdensbillede/virkelighedsbillede fx Gîtâen formidler os, hvor det evige og ultimative og evigtgyldige også er tidsløshed.
Nå nu drejede samtalen sig i den retning, men det jeg ville påpege var nu det med forvalterrollen der kommer af Herredømmet (Ordet) i naturen og i mennesket.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
