|
2
registrerede
(2 usynlige),
95
gæster og
122
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Red Solsorten og andre end dig selv
|
Hej Anne - ALH.
Når du skriver:
"Er det nok bare at se forundret på med erklæringen om, at verden nu en gang er forunderlig (Arne),-"
bl'r det klart for mig, at du ikke kender mit forhold til tilværelsen.
Jeg har dyb respekt for forundring, det at opleve intenst og uhildet, men for mit vedkommende begyndte alt dette med en kærlighed - til mig - som i mig fødte en kærlighed til det guddommelige - og tillige, mere specifikt, til verden, universet - i kristent sprog: Guds skaberværk (som vi jo selv er en del af).
Den kærlighed, tror jeg, at enhver kan opleve - helt enkelt og ligetil - fuldstændig fri for intellektuel teologi og andet fornuftsmæssigt - en oplevelse af det hellige.
Min kærlighed til det værende ("Guds skaberværk") placerer ikke mig, som en, der har fået alt dette foræret, og som jeg så kan udnytte til min fordel, men tværtimod placerer den mig som en ikke synderlig vigtig del af en helhed: Det værende.
Og det er dén, jeg bilder mig ind, at jeg genkender i Bhagavadgîtâens: Hengivelsens vej, enten det så er en misforståelse eller ej.
Lidelse og død er ganske vist naturlige ting, som alt levende er underordnet, men jeg finder det bedrøvende, at opdage, at jeg meget muligt selv skaber yderligere død og lidelse - blot for at få glæden ved at fodre fugle.
Så det er usikkerheden, om jeg i virkeligheden blot skaber endnu mere død og lidelse ved at fodre vilde fugle, der bekymrer mig.
Og det er ikke det samme som blot at være forundret 
Heldigvis er det jo mange andre former for aktiv kærlighed til verden - og til dens mennesker - der i hvert fald umiddelbart ser ud til at være mindre problematiske
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
