|
0
registrerede
735
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Egen tro - og andres...
|
Hej Hanskrist.
Jeg har ikke været opmærksom på at ordene:
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom.
Men du skriver:
Og uha uha hvor jeg mangler denne den religiøse spirituelle åndelige dybdedimension hos dig - men som agnostiker der afviser Gud og ikke tror på Gud kan jeg jo godt se at du afviser det religiøse.
Hvad jeg har oplevet - og oplever - ligner slet ikke hverken Luther eller dig - og jeg bestemmer jo ikke, hvad jeg oplever.
Det var Jesus Kristus, der dybt alvorlig så ind i mig, hvem jeg var - "helt ned til bunden af mit hjerte".
Og så var der egentlig ikke mere, men jeg opdagede straks efter, hvor godt det var for mig - ufatteligt - og heller ikke noget, der skulle fattes - men leves,
At det var indsigtsfuld og omsorgsfuld guddommelig kærlighed - til mig - kan jeg ikke betvivle.
Dette skete senere igen og igen, og hver gang "lærte" jeg noget - til sidst også "den rene kærlighed".
Senere - i egen stilhed - her jeg oplevet verdens væren som et guddommeligt mirakel - at elske.
Mere indviklet er det egentlig ikke - for mig.
Jeg har ikke brug for store ord. Jeg har nok at gøre med - i indsigt og omsorg - efter evne - at elske verden.
Arne  
|
|
|
|
