|
1
registreret Arne Thomsen
171
gæster og
327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Lazarus, kom herud! (et lille digt)
|
Kære Kristian
Det var min hensigt at besvare dit indlæg med særlig henblik på følgende:
Johannes-Evangeliet kan derfor opfattes som et skrift, der tog kampen op imod mysteriereligionerne, og bragte til udtryk, at sådan noget har vi altså også med i kristendommen. Jesus af Nazareth var udover at være Guds søn - Logos - også mystagog, der foranledigede dette at blive født påny.
En teolog fra min bekendtskabskreds citerer forlængst afdøde professor P. G. Lindhardt for under en forelæsning at have sagt noget i retning af, at under konkurrencen mellem Jerusalem og Olympen var det Olympen, der sejrede.
For mit eget vedkommende må jeg betragte kristendommen som i højere grad et græsk anliggende end et jødisk.
Når jeg ikke er nået så langt og i dag må indse, at jeg nok heller ikke når det, skyldes det foruden min tidsmangel (denne evige "skavank i livet"), at det for mig forudsætter nogle dybere overvejelser omkring det religionsvidenskabelige perspektiv, som du introcerer på mit lille digt om Lazarus.
Du skal alligevel have en lille kommentar, og så må vi se, om jeg eller du blev klogere af den 
Jeg er enig i, at vi med Johannesevangeliet får et kristent budskab, der er langt mere hellenistisk end jødisk, idet Johannes' tekst minder mere om mysteriereligionerne end den jødiske tradition. Et eksempel på dette er, at evangelisten Johannes (eller forfatteren til dette evangelium) overfører sit eget forhold til jøderne fra sin levetid (dvs. affattelsestiden o. år 90-100 e. Kr) på den Jesu tid ca. 70 år tidligere, han skriver om. Nu burde jeg nok underbygge denne påstand med de tekstpassager, hvor Johannesevangeliet på sin vis udtrykker en kritisk distance til jødedommen, men det ville kræve et større eksegetisk arbejde. Et enkelt eksempel kunne dog være processen op mod korsfæstelsen, Joh. 18-19, hvor der fortælles om, hvorledes jøderne ønskede Jesus korsfæstet (det gjorde de eller nogle af dem måske også, men det kan vi ikke vide med sikkerhed).
Endvidere kan vi sige, at Johannesevangeliet sigter på erkendelsen samt et mere filosofisk grundlag end de tre synoptiske evangelier, der hver for sig søger at afdække vidnesbyrdet om Guds Søn, Jesus Kristus, ud fra de oplysninger, de nu besidder. Men hvorvidt Johannesevangeliet kan opfattes som et skrift, der tog kampen op imod mysteriereligionerne, kan jeg ikke besvare.
Jeg er trods alt glad for, at du ikke skrev, at Johannesevangeliet søgte at putte kristendommen ind i mysteriereligioernes kontekst forstået sådan, at evangeliet ikke skulle være andet end en gren af den græsk-romerske religiøses sfære.
Kristendommen med Jesus Kristus som udgangspunkt opstår jo netop i den jødiske tradition, og det mener jeg ikke, at vi kan komme uden om. Jesus selv var jøde, Mattæus var jøde men blev det, vi kalder for jødisk-kristen. Hvad der derimod springer båndet til de andre religioner er evangeliet om Jesus som Messias, Guds salvede, og at han som Guds Søn, blev korsfæstet for på den tredje dag at blive oprejst. Et lignende skisma findes hverken i jødedommen eller i mysteriereligionerne. I så fald er det ikke Messias, der er tale om, som både jødedommen og kristendommen - med hver sit udgangspunkt - har som et væsentlig element i deres trosgrundlag. I hvor høj grad Messiastro gør sig gældende for jøder, ved jeg ikke, men måske Borad kan korrigere mig omkring den jødiske Messiasopfattelse.
Mvh
Anne
|
|
|
|
