|
1
registreret
(1 usynlig),
23
gæster og
156
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Spørgsmålet om ståsteder
|
Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold. Paul Tillich.
Fornuften er forhåndsbetingelsen for tro, men i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Den menneskelige fornuft er endelig. Al kulturvirksomhed, teoretisk så vel som praktisk, bærer dette endelighedspræg, derfor er den aldrig ubetinget anliggende. Men fornuften er ikke bundet til sin endelighed. Den erkender den og hæver sig derved over den. Mennesket erfarer et tilhør til det uendelige, som dog hverken er noget af ham selv eller står i hans magt. Det må gribe ham, og hvis det gør det, bliver det ham et anliggende af uendelig vigtighed. Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold, og ender med at fyldes af irrationelt - dæmonisk - indhold, som sprænger den. Paul Tillich
Vi kender ekstasen, glæden, straks barnet er født, at se forældrene lege "titte bøh" og fangeleg med det lille barn viser os at de affektive, neuroaffektive ekstatiske arousal forhold har en hel central stilling i vi menneskers forhold indbyrdes. Vi ser det om noget i latteren og grinet, morskab. Menneskets høje bevidsthedsniveau og intelligens ville være ganske uforståelige udenom vores begejstring, ekstatiske begejstrings struktur, og neurovidenskab er begyndt at forstå forholdet og psykofarmaka bygger på denne viden.
Paulus er om nogen Åndens teolog, entusiasme, affekter og ekstase og glæde der griber os og gør os til kreative mennesker er den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet fyldt med.
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren
Tidens fylde, begivenheden Kristus ind i verden ved Jesus, som det er forgrebet, forventes i GT:
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
I den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet har menneskets humør forhold en hel central stilling. Vi kan idag gennem neurovidenskab og psykiatri trænge dybt ind i den Paulinske Spiritualitet, dens hvidglødende entusiasme, begejstring, ekstase og glæde, jubel.
|
|
|
|
