|
0
registrerede
150
gæster og
118
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Spørgsmålet om ståsteder
|
Du er så kvik Simon - kvik og veloplagt - så jeg må tilkende dig at du dog har en hel del ekstatisk fornuft med inde over dit liv. Fornuften alene Simon er ikke nok, vel min ven?
De religiøse spirituelle dimensioner drejer sig om humørforhold, eller vores ekstatiske begejstrings struktur, vores entusiasme (i Gud væren, mere end i os selv væren), ikke? På Ekstatisk vis er vi ude af os selv uden at have mistet os selv og vi er i kreativ flow og ekstase, stor begejstring for en stund.
Du må da indrømme at noget kan gribe os, en entusiasme (en MOTIVATION = en arketype og stor intentionalitet) kan manifestere sig uimodståeligt hos os, at Ånden kan være over os og i os og gøre, skabe, underværker og måske endda små mirakler i vores liv (har vi så ikke besøg af Gud som Ånden eller den hellige Guds Ånd). Ja er det ikke i den forbindelse vi alene kan tillade os at tale om Gud.
Det hele, alt det religiøse spirituelle, er ikke så svært at forstå, vel? Det der måske er svært for dig er at indrømme der er noget om snakken. Træls hvis der findes en gedigen sober religiøs spirituel dimension med inde over vores liv uden at det overhovedet har at gøre med himmelnisse overtro af nogen som helst slags. Selv du må da forstå hvad det er jeg gennem årene har forsøgt at sige.
Træls hvis Paulus har forstået disse ting meget bedre end vore dages psykiatri møjsommeligt og ubehjælpsomt i blinde famler sig frem til. Ja Paulus har uden tvivl gjort mere godt og hjulpet flere mennesker med livet end lægevidenskab og psykiatrien måske nogensinde ville kunne formå det. Men måske både psykiater psykolog og gode venner (dygtige pædagoger lærer og forældre) såvel som Paulus fx vil kunne hjælpe os mennesker. Det ene udelukker måske ikke det andet.
Vi snakkes i løbet af året håber jeg. Gør vi, ja hører du/I fra mig, så skyldes det at jeg overlever og klarer skærene, for det jeg kaster mig ud i er ikke så ligetil og mange mener jeg risikerer lidt at gå ned på det mit projekt. Ihvertfald har jeg sagt nej til en masse tryghed, brudt radikalt med min comfortzone og grænser, hvilket jeg rent faktisk ikke er klar over om er nogen god ide med min alder og min konstitution, hvor jeg indimellem tror at tryghed kan jeg ikke få nok af, og at det var det jeg skulle have valgt frem for det nye og noget udfordrende liv, som jeg slet ikke aner om jeg er robust nok til.
Hører I fra mig og får I forsat billeder i galleriet fra vestkysten så er det nok fordi det går så nogenlunde med mit nye liv. Hører I intet fra mig, så kunne det nemt tænkes at være et tegn på at jeg er i vanskeligheder.
Ja jeg er spændt på om I hører fra mig om et år, omkring nytåret, på vej ind i 2020. Og hvordan mit humør og min trivsel, velbefindende, er på det tidspunkt. Måske jeg er nedbrudt, brudt sammen, til den tid.
Men dejligt du læste hvad jeg skrev Simon - det skal du ha tak for.
Og jeg skal gøre mit bedste for at få et godt nyt liv, at få mig indrettet på helt nye vilkår og betingelser på en sådan måde at jeg også trives og har/får det godt med tiden, over tid.
|
|
|
|
