Og selv om man - som du skriver - kan opleve megen umiddelbar glæde ved at være god mod sine omgivelser - og tillige - som ateisterne - kan indbilde sig at vide, hvad "naturen" og "virkeligheden" er - så er denne glæde efter min mening et for spinkelt livsgrundlag - ligesom ateisternes "viden" efter min mening er en illusion.
Og ingen af dem forholder sig jo til døden - som ingen jo kan undslippe.
Så jeg finder ikke noget "ståsted" i nogen religion - ej heller i naturvidenskaben. Tilbage bliver så for mig alene bevidstheden om tilværelsen - som et ufatteligt mysterium - og som jeg spontant elsker
