|
0
registrerede
811
gæster og
236
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Idealsamfundet som blev væk
|
Hej Tikka.
Efter bemærkningen:
- Uha Uha – husk nu indsigten, omsorgen og næstekærligheden …
- Jeg mener ikke man nødvendigvis bør godkende en andens oplevelse, men man kan blive nød til at acceptere den som en virkelighed for den berørte, men jeg forstår, at troende muslimer anser Moses og Jesus for profeter – altså historiske - og at Muhammed er guds sidste sendebud … og det kan der jo så strides om - hvad der jo også gøres, men jo tankevækkende hvis Moses og den gud han møder er opdigtet ...
... og hvilken indflydelse disse har haft og har på menneskers tilværelse gennem tiden og undren over at det politisk støttes økonomisk. 
Myterne om Moses menes at stamme fra tiden ca. 1450 år f.Kr. og det er jo klart, at de har haft - og stadig har - afgørende betydning for de jødiske stammer og samfund.
At de fortaber sig historisk kan jo meget vel hænge sammen med, at de rækker så langt tilbage i tiden - ca. 3500 år, mens beretningerne om Jesus "kun" er ca. 2000 år gamle - og om Muhammed "kun" ca. 1400 år.
Jeg er enig med dig i at respektere, hvad hvert enkelt menneske oplever som virkelighed, men problemerne opstår jo, når nogle påtvinger andre en virkelighed, som ikke er ens egen.
Så skal vi nå frem til "idealsamfundet" på dette område, må den enkeltes trosfrihed respekteres - som FN jo også siger - og det burde vel egentlig ikke være særlig vanskeligt at opnå for "det tænkende menneske": homo sapiens 
Men desværre har fristelsen til religiøs magtudøvelse fortrængt "indsigt og omsorg" i de fleste religioner - og i kommunismen - ligesom vi jo også ser denne tendens her på Trosfrihed.dk
Så på vejen frem til "idealsamfundet" er et væsentligt spørgsmål vel:
Hvordan kan vi lære at respektere hinanden?
Har vi tilstrækkelig indsigt i andres væren - og i egen - er det min "religiøse" tro, at omsorgen vokser frem af sig selv
M.v.h. Arne
|
|
|
|
