|
0
registrerede
20
gæster og
66
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad er retfærdighed?
|
Jeg synes du vrøvler Arne
Du taler om hævn og hævntørst i forbindelse fx det retssystem vi kender, og det giver i mit hoved ingen mening overhovedet, da vores retssystem netop jo har sat hævn og hævntørst ud af funktion.
Du siger vi ikke gør noget særligt for at forstå og forhindre at folk ender op som forbrydere. Vores samfund har i mange år brugt umådeholdent store dele af dets ressourcer herpå.
Jeg vil sige modsat dig at spørgsmålet er om det ikke er på tide at instanser som SAMVITTIGHED og MORALSK FRI VILJE og ANSVARLIGHED igen skal anerkendes og forstås af psykologien og pædagogikken.
Psykiatrien og Psykologien Pædagogikken er alt for optaget af empatisk at forstå folk der forbryder sig imod andre, overtræder andre menneskers grænser (ingen empati og omsorg udviser overfor andre). Vi glemmer at sætte grænser og appellere til folks Samvittighed, FRI VILJE og ANSVARLIGHED. Dette er meget psykiatriens og psykologiens skyld og store fejl, der stammer fra at disse videnskaber besidder eller lider under den fejlagtige naturvidenskabelige Bias at mennesket er uden medfødte naturlige anlæg for med stor fordel at kunne udvikle og konsolidere en stærk samvittighed og overjegs instans.
Samvittighedsspørgsmål må igen til at præge vores samfund overalt, i hjemmet mellem ægtefæller, i skolen, på uddannelsesstederne, på arbejdspladsen etc..
At anerkende igen som førhen i menneskehedens historie SAMVITTIGHEDEN og ja SAMVITTIGHEDSSPØRGSMÅL kan vi næppe gøre udenom at begrebet og størrelsen og diskursen om GUD igen får relevans, betydning (giver mening) og aktualitet.
Vi må forlange mer GUD og religion med ind over menneskets, menneskehedens, liv og opdragelse og skoling. Kultur og samfundslivet og ja mennesket fattes den religiøse dimension.
Menneskeheden skriger i betydningen hungrer og tørster efter GUD som aldrig før i dets liv. Ingen lider mere under dette end de adfærdsvanskelige, de der forbryder og grænseoverskrider andre mennesker.
Som Jung opdagede var mange mennesker psykisk syge alene af den grund at de ingen SAMVITTIGHEDS INSTANS var i besiddelse af, de havde ikke fået nogen moralsk karakter og personligheds dannelse med ind over deres liv.
Dersom ateisterne selv vil udvikle og stå for den moralske karakter dannelse udenom den religiøse dimension gør de dette spørgsmål relativt og tilfældigt. Skal vi have autonomi og frihed med i den moralske karakter dannelse så behøver vi at GUD og den religiøse dimension anerkendes.
Venlig hilsen Hans-Kristian
|
|
|
|
