|
0
registrerede
990
gæster og
254
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: En bedre verden
|
Vil vi hinanden – og verden – det bedste?
eller
Vil vi kun os selv det bedste?
Det er vel det helt basale spørgsmål for os ca. 7 milliarder mennesker.
Og de fleste af os befinder os vel et eller andet sted mellem disse to yderpunkter - medmindre vi er i dyb nød eller livsfare og har nok at gøre med at overleve.
Man kunne også spørge på en anden måde:
Børn dør af sult rundt om på kloden, hvor langt væk fra os skal de være, for at vi ignorerer dem?
Omsorg og egoisme, de to tilskyndelser, dem har vi jo begge i os (som det i øvrigt også er set hos dyr), men hvad vælger vi?
Vi mener jo, at vi har den fri vilje til at vælge – men det er vist nok ikke sandt!
Vi er født med arve-egenskaber, som vi ikke selv har valgt, og vi fødes ind i et miljø, som vi heller ikke selv har valgt.
Videnskab.dk har set på det i en artikel med overskriften: Eksisterer den frie vilje?
Og her står der:
Hjerne- og genforskning tyder på, at vi ikke har en fri vilje. Men har vi en universel tro på fri vilje, og hvad sker der, hvis vi ikke har?
I 2008 viste et forsøg offentliggjort i Nature, at der var aktivitet i hjernen 8 sekunder inden forsøgspersonerne besluttede, om de ville trykke på en knap med venstre eller højre hånd.
Det tolker hjerneforskere til, at når forsøgspersonen beslutter, hvilken hånd han eller hun vil trykke på knappen med, så er beslutningen allerede truffet ubevidst af hjernen.
En filosof Arno Victor Nielsen siger i artiklen herom:
Hvis vi ikke troede på fri vilje, så ville vores politiske og sociale verden bryde sammen. Man kan godt lave en naturvidenskabelig konstatering af, at vi ikke har fri vilje. Men vi kan ikke acceptere det.
Og har vi ikke den fri vilje, så er begreber som forbrydelse og straf jo egentlig meningsløse, for så er vi jo blot viljeløse ”zombier”, der lever i en illusion om, at vi kan vælge.
Det, vi så kan håbe på er vel alene, at troen på den fri vilje påvirker vore ”før bevidste” beslutninger i hjernen i retning mod ”det gode” – som vel netop primært handler om at ville hinanden – og verden – det bedste.
En anden mulighed er naturligvis at afvise naturvidenskaben, men mon ikke det er, ”at stikke sig selv blår i øjnene”?
I lyset af vores mangel på fri vilje er det vel nærliggende, at vi ser med lidt mere forståelse og omsorg på hinandens gerninger.
Og når det kommer til emnerne forbrydelse og straf, bliver spørgsmålet vel:
Kunne forbryderen have undladt forbrydelsen, når han/hun ikke har en fri vilje?
Og hvis ikke, er det da ikke primært opgaven at hjælpe forbryderen til et bedre liv f.eks. vha. psykisk assistance, samt ved meget mere at benytte samfundstjeneste end gold indespærring som straf - og selvfølgelig tillige at hjælpe forbrydelsernes ofre bedst muligt?
Hvis religionerne primært kunne fokusere på at stimulere os til fælles og omfattende omsorg, så kan de for min skyld gerne køre løs med en eller flere gode og retfærdige guder, arvesynd, dommedag, himmel, helvede – og hvad de ellers ”har i ærmet” 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
