|
0
registrerede
445
gæster og
203
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket og verden
|
Mer eftertanke:
Når jeg ser tilbage på de ca. 10 år, jeg har deltaget her på Trosfrihed.dk, bliver det klart for mig, at både debatter og det at søge at udtrykke egne tanker, følelser, fornemmelser og intuitioner har været inspirerende og har hjulpet mig til - synes jeg - et klarere syn på de forskellige religioner samt agnosticisme og ateisme.
Jeg befinder mig så nu dér, hvor jeg afviser ateisme som negativ og indholdsløs, hvor agnosticisme ikke er meget bedre, og hvor jeg afviser alle religionernes talrige dogmer.
Ateismen siger nej til alt religiøst, men har ikke noget andet at sætte i stedet.
Agnosticismen siger i stedet ved ikke, hvad jo ikke er meget bedre.
Religionernes mange forskellige dogmer opfatter jeg, som ”billig snak” – vel nærmest blasfemi! – i forhold til, hvad jeg kunne kalde den egentlige sandhed om verden – den sandhed, som jeg ikke tror, noget menneske kan se, og hvorom sufien Rumi skrev:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
I buddhismen finder jeg et budskab om en vej til indre harmoni i eget forhold til verden.
Hinduismen kan jeg ikke overskue.
I jødedommen – den mosaiske tro – ser jeg en stammereligion, der primært giver moralske leveregler.
I den muslimske religion, islam, finder jeg den allerstørste ydmyghed overfor en stærkt dogmatisk præget skaberskikkelse.
I sufismen finder jeg kærlighed og tolerance.
Og i kristendommen finder jeg budskabet om kærlighed.
Og så er der alle de religioner, som jeg ikke ved noget om.
Det er så her min ønskedrøm er:
at dogmer og ritualer bliver et fuldstændig frit personligt valg – hævet over debat og pression
og
at det fælles for mennesker på denne klode bliver ydmyg kærlighed til alt værende – og til hvad der måtte være bag - og i - det værende.
Dét kunne vel egentlig ikke være særlig provokerende for os ca. 7 milliarder mennesker? 
Og tænk hvis det blev virkelighed:
Med kærlighed og tolerance som grundholdning ville vi mennesker kunne give hinanden og vore omgivelser – ja hele kloden – det bedst mulige liv.
Kærlighed er ikke straf, hævn og bekæmpelse.
Kærlighed er omsorg, tilgivelse og støtte.
Og der ville være masser af plads til alskens idéer om Gud, dommedag, nirvana, det evige liv o.m.m.m. – så længe det blot ikke udarter til tvang.
Paradis på Jorden 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
