|
1
registreret Arne Thomsen
431
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket og verden
|
Hej Hanskrist.
Jeg er nu - takket være Google - nået til at udtrykket "at være i Kristus" reelt er det samme, som "Kristus er i dig" - eller sagt på almindeligt dansk, at idéerne/overleveringerne om Kristus har fyldt dig med inspiration.
Og når du spørger:
Hvorfor helvede Google søgte du Arne????
Jeg ser ikke, at du forholder dig til billedet: "Vintræet" (Kristus) og dét at være "en gren på træet" (dig).
Ej heller forholder du dig til det andet link:
1. Du er i Kristus hvis du kontinuerligt er i en fornyelsesproces.
2. Du er i Kristus hvis dit liv er styret af Skriften.
3. Du er i Kristus hvis næstekærlighed er en følge af din tro.
Hvis du bærer følgende frugt, så har du det klareste bevis på at Kristus er i dig. Det er dette: ”Kærligheden… hidser sig ikke op.” (1. Kor. 14, 4-5).
Kærligheden
v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
Jeg bestemmer jo ikke selv hverken, hvad der smager godt i min mund, eller hvad der ikke gør.
Dat samme gælder, når jeg læser i Bibelen, men det her citerede går jeg ind for.
Ligesom jeg her må sande ordene: "søger ikke sit eget", når jeg har hjulpet et menneske - og denne takker - og hvor jeg så - anstændigvis - må tilstå, at det at hjælpe "gør godt i min mave" - egoismen stikker sit hoved frem alle vegne 
M.v.h. Arne 
P.S.: Jeg ved jo godt - som du ofte påpeger - at jeg ikke er nær så klog, som dig - hverken på Paulus eller den øvrige kristendom.
Det er imidlertid heller ikke min ambition.
Dét, jeg søger, er, hvad der er rigtigt for mig - og her gør det ingen forskel for mig, om det er i kristendommen, islam, sufismen, buddhismen eller andre steder, jeg finder noget, jeg oplever som rigtigt
|
|
|
|
