|
0
registrerede
539
gæster og
1685
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket og verden
|
Hej Hanskrist.
Der hvor jeg savner noget hos dig når vi taler kristendom er en spiritualitet, en hvidglødende entusiasme og ekstatisk begejstring, og kreativ ekstase, og i Gud Væren, i Kristus væren. Åndens karismatiske indflydelse på vores liv.
Det er fordi, dén Kristus, jeg oplever, tydeligvis er helt anderledes end, hvad du oplever.
Ultrakort kan jeg sige, at dét, jeg oplever, er dyb, dyb, dyb kærlighed - også til mig! - fri af alskens dogmer.
Højre hånd siger helt klart: Jeg elsker (agapó), og den er dobbelt så stor som den venstre, der holdet Bibelen - som er lukket.
Kærlighedsbudskabet er gentaget med et lok i panden, og når jeg så kommer til øjnene - ser Ham direkte i øjnene - så er det ikke længere blot et budskab - så er det virkelighed!
Helligånden er tilstede og vist med Hans svulmende hals, og både glorien og baggrunden - som er uden perspektiv - fortæller, hvor både Kristus og Helligånden udgår fra: Faderen til alt - vist med farven guld, som er symbol for det uskabte lys - ikke lyset fra solen, men fra "den uskabte": Skaberen.
I den ortodokse kristendom udgår både Kristus og Helligånden - "kød" og "ånd" fra Faderen - i modsætning til den romersk-katolske og protestantiske, hvor Sønnen er ligestillet med Faderen og Helligånden er underordnet dem begge - en væsentlig årsag til det store skisma ca. år tusind, hvor den katolske kirke brød ud af enhedskirken - og Luther ignorerede.
Alt dette fører ikke mig til nogen ekstase - tværtimod - det fører mig til dyb, dyb indre ro - og til at Hans kærlighed - helt ned til "bunden af mit hjerte" - skaber en aktiv kærlighed i mig - til alt og alle: Skaberværket.
En af de gange, hvor jeg mødte Ikonen, fik jeg det budskab forstærket, at jeg ikke skulle tage dogmerne særlig højtideligt.
Dermed glider Bibelens ord yderligere i baggrunden.
Jeg husker tydeligt, hvor meget det umiddelbart forvirrede mig 
For mig kan alle andre mennesker tro - og ikke tro - hvad de vil, men jeg kan ikke løbe fra, hvad jeg har oplevet - og stadig oplever 
Når du skriver:
For mig er det som om din spiritualitet (og mystik) er at finde i mysteriet hvad der er bag verdens væren. Og dette finder jeg ikke særligt kristen -
Dermed bliver "klodens religiøse gedemarked" - kristendommens mange versioner medregnet - mindre væsentligt for mig - i forhold til - helt enkelt - kærligheden, der føder indre - og aktiv - kærlighed til, hvad vi kalder skaberværket
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
