|
0
registrerede
990
gæster og
254
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket og verden
|
Hej Tikka.
At du måske mener, fortællingen om kvinden der overtrådte guds lov ikke er uægte er fint nok for mig, men jeg forstod, du fremkom med dette eksempel til efterfølgelse, som en kærlig måde at behandle en forbryder på, og ville overføre dette til vore dages verdslige forbrydere, ved at man tegner lidt i sandet og sige til de forurettede – samfundet - »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« ...
... altså - ingen dom, udover der tales til forbryderens samvittighed - Gå, og synd fra nu af ikke mere ...
Sådan kan man ikke holde sammen på et samfund.
Da Jesus i fortællingen repræsenterede guds rige, og denne verden ikke er det virkelige liv - kunne han som guds søn sige som han gjorde, fordi dommen – guds dom - kommer senere på et tidspunkt kun faderen kender.
Hvad du her skriver - og hvad du efterfølgende skriver - virker på mig meget barbarisk.
Det er naturligvis din gode ret at opfatte verden, som du her udtrykker det, men det er "ikke min kop te" 
Mit udgangspunkt er næstekærlighed - også til forbrydere.
Men når du tillige hævder, at "denne verden ikke er det virkelige liv", så ligner det for mig nogle meget barske religiøse fantasier, som for mig ikke er troværdige - og tillige grusomme.
Men selvfølgelig, det er din gode ret at hævde en sådan tro.
Din påstand: at man ikke kan "holde sammen på et samfund" med næstekærlighed - også til forbrydere - den tror jeg ikke du kan underbygge.
Jeg mener i alt fald, at jeg kan underbygge det modsatte 
I hvert fald er det klart for mig, at næstekærlighed - også til forbrydere - ville kunne give et meget bedre samfund her i "den virkelige verden" end dét samfund, vi har i dag 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
