|
0
registrerede
299
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Mennesket og verden
|
Tikka skrev til Arne:
Så din åndelighed er din tankeverden om hvordan du skal forholde dig til dig selv og verden.
Er det rigtigt forstået?
Hvis vi læser Arne må det være et JA.
Arne er ikke religiøs, men han roder rundt i alskens religiøsitet, men til trods bliver manden uberørt af hvad man, vi mennesker, ikke bare skal berøres af, men også gribes af som fuldstændig kan forandre og forny vores liv. Dette det religiøse, der iøvrigt er det der sætter os i forbindelse den åndelige virkelighed, har Arne intet af, og det uanset at han nævner shamanisme og sufi'smen.
For et par indlæg siden bemærkede jeg forholdet overfor Arne, hvor jeg skrev:
Dermed har du fjernet enhver form for religiøsitet i menneskers liv. For at tanker om Gud skal kunne kaldes religiøse er det ikke tilstrækkeligt at der findes visse meninger og gisninger om Gud, men det er nødvendigt at sjælen i sin grund eller i hjertet hvorfra livet undgår berøres af det guddommelige og ja Gud endda giver sig til kende for os, åbenbarer og meddeler sig for os og at vi får og har nyt liv i kraft af Gud (Gud føder os påny). Vi er jo ikke faderløse, Gud faderløse.
Netop dette det religiøse element har Arne fjernet fra sit verdensbillede (eller virkelighedsforståelse), endda fra sit religiøse verdensbillede eller virkelighedsbillede. Ja manden har sgu fjernet det religiøse fra sit religiøse verdensbillede eller virkelighedsbillede.
Som om det specifikt religiøse er manden meget imod. Og det specifikt religiøse har alle dage været at mennesket skal kunne profitere af dets religiøse engagement (der også er en kontakt), fordi mennesket kun ved/gennem Guds (Åndens) eller guddommelig (åndelig) hjælp vil kunne overgår sig selv og erfare en gennemgribende forandring af dets liv og person til det bedre, hvor helbredelser fra sygdom såvel som en ny robusthed og vitalitet, altid har stået centralt. Andre kendetegn er en hel ny begejstring, humør og entusiasme, såvel som kreativ virkelyst og etisk courage. Disse specifikke religiøse kendetegn har jeg i 15 år ledt efter hos Arne, jeg har aldrig fundet spor deraf. Tværtimod er hans religiøse verdensbillede, eller virkelighedsbillede, som klinisk renset herfor.
Så din åndelighed er din tankeverden om hvordan du skal forholde dig til dig selv og verden.
Er det rigtigt forstået?
JA er svaret, et stort JA endda.
Da jeg repræsenterer og præsenterer det stik modsatte, hvilket har været ganske tydeligt fra dag 1, og dermed i 15 år, har der da også været en udtalt manglende forståelse og begribelse fra Arne's side hvad pokker det dog er jeg står for.
Hvorfor Arne's Kristus ikon erfaring gentages igen og igen, når han har fået det stik modsatte ud af hvad disse symboliserer og det har fået ham til at frasige sig tanken om Gud i KRISTUS, det har jeg spurgt ham om ved flere lejligheder og det undrer mig vildt meget, og det virker søgt, som meget andet virker søgt, mere end autentisk.
Arne sidder i sin fornufts skuen og betragtninger over hvad verden er, og hvem han selv er, hvad er meningen etc uden at der er noget der griber manden og forandrer manden. Jamen så er Arne jo et selvberoende fornuftigt tænkende areligiøs væsen eller menneske, ikke? Nøjagtig som Tikka stiller sit spørgsmål:
Så din åndelighed er din tankeverden om hvordan du skal forholde dig til dig selv og verden.
Er det rigtigt forstået?
Og ja det er så rigtig forstået som noget kan forstås såvidt Arne i den her sag.
Simon bliver fejlagtigt ved og ved med at påstå Arne er religiøs. Dummere er Arne lige godt ikke, end at han dog godt et sted var/er klar over at det var/er han ikke, så han har afvist alle Simons anklager for at være religiøs. Så lidt selverkendelse må Arne dog være i besiddelse af. Hvorfor Simon har påstået at Arne er religiøs, skyldes at ateisterne opererer med Epikurs totale menneskeløse og verdensfjerne Gud, der dog eksisterer, men en sådan menneskeløs og verdensfjern areligiøs Gud opererer religionerne ikke med, men altså Arne gør dog, og det har Simon i en eller anden forstand fået øje på.
|
|
|
|
