|
0
registrerede
815
gæster og
474
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket og verden
|
Hej Tikka.
Jeg er glad for vores dialog. Den bringer mig lidt videre.
Jeg brugte om åndelighed slagordene:
Hvad er verden? - Hvem er jeg? - Hvad er meningen?
Og hvis man tager ordene alvorligt, så er der vel ingen, der finder pålidelige svar - uanset at man bakser med dem et helt liv igennem.
Der er så ganske mange, der fuldt ud tilslutter sig en af de etablerede religioner - med deres dogmer om især s.r. alene en gud, som er tildelt nogle bestemte egenskaber - og de får fred på den måde - formoder jeg.
Men gør man ikke det - tilslutter sig en religion fuldt ud - og bliver fast troende - så står man jo stadig - og ikke mindst - med spørgsmålet: Hvad er verden?
Har den altid været - evig - uden begyndelse og uden ende?
Eller er den skabt?
Og er den skabt, må der vel være en skaberkraft?
Hvad er det for en skaberkraft?
Hvad skal man tro?
Et der andre mennesker som ved noget, man kan tro på?
SÃ¥ er "overnaturligt" da et alt for lille ord, synes jeg 
Og så synes jeg, det er for nemt og for billigt at falde en religiøs leder om halsen - for derved at få tryghed
Jeg vil dog straks tilføje, at jeg selvfølgelig respekterer, at mange mennesker sikkert bliver ærligt stærkt troende på en religion uden at være drevet af et behov for tryghed 
Min tro er imidlertid, at sandhedens gud - hvis man kan bruge dette fortærskede ord - er ufatteligt meget større, end hvad nogen religiøs leder har kunnet præsentere.
Og spørgsmålet: Hvem er jeg? - ved jeg jo godt, at jeg aldrig får det fulde svar på, så jeg må klare mig med det, jeg ved.
Men det hindrer da ikke at søge at finde en mening med livet, synes jeg.
Det er så her mit svar - her og nu - er kærlighed - i taknemmelighed over at eksistere, og i form af altomfattende omsorg og tolerance.
Andre når sikkert til noget andet, og det vil jeg meget gerne høre om
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
