|
0
registrerede
1389
gæster og
172
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Spørgsmål.
|
Hej Tikka.
T: Nå ok – tænkte du måske var troende forinden, da konfirmation i folkekirken er bekræftelse af barnedåben – at man tror på Gud, ikke?
A. Nej, jeg var ikke troende, jeg var "kulturkristen". Konfirmation, det var bare noget alle deltog i, når man var i den alder.
T: Hvordan indoktrineret? - Han forkyndte vel evangeliet?
A: Som almindelig konfirmand var "evangeliet" ikke noget, der blev taget særlig tungt, det var nok nærmest blot en slags ritual, der hørte med til ungdomsfesten.
T: Spærrede? - Ville du da gerne være kristen?
A: Nej, der var ingen vilje i den retning. "Spærringen" var en generel afsky for alt spirituelt.
T: Det er da mit indtryk, du accepterer treenighedslæren, og er temmelig glad for at skrive den hellige Treenighed
A: Jeg er ikke "troende" angående kristendommens treenighed (eller trefoldighed), jeg er i det hele taget ikke troende på andet end, at der må være noget helt ufatteligt bag verdens væren, men jeg finder idéen om "Fader, Søn og Helligånd" smuk og dejlig - og måske/måske ikke er der et gran af sandhed i den 
T: Jeg forstår ikke, præsten kom på hjemmebesøg efter din konfirmation.
Er det normalt?
A: Det ved jeg ikke, men jeg husker, at det overraskede mig - og at det så efterfølgende tillige fik mig til at føle mig "psykisk voldtaget".
Dét "beskyttede" mig så mod alskens spiritualitet i mange år - indtil en Kristus Ikon påvirkede mig i et modtageligt øjeblik - ikke til kristendom, men til at opleve - hvad skal jeg kalde det - måske: Et eventyr om Guddommelig Empati - eventyr - ikke sandhed - men nok heller ikke bar løgn
I hvert fald har Ikon-oplevelsen gjort mig dybt taknemmelig over miraklet: Verdens ufattelige væren 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
