|
0
registrerede
990
gæster og
2301
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Spørgsmål.
|
Hej Tikka.
Om tro skrev jeg:
Om man bliver det ene eller det andet, kan man da vist ikke selv bestemme - og hvad er det så, der bestemmer? 
Ja – det mener jeg, du selv må ha´et bud på. 
Efter min konfirmation kom præsten på hjemmebesøg en eftermiddag, hvor jeg var alene hjemme.
Han ville vide, om jeg nu også var troende, hvad jeg bekræftede.
Da han var gået, fik jeg en rigtig grim fornemmelse af at være blevet manipuleret.
Og så var det slut med min kristendom i mange, mange år.
Jeg blev ikke ateist, men det var et farvel til den danske folkekirke - og til Guds-tro.
Da jeg var i halvtredserne og var i en "midtvejskrise" på det familiemæssige område, mødte jeg en Kristus Ikon i en meget lille kirke i et mindre mennesketomt kloster på en lille bjergtop i en subtropisk urskov på en lille græsk Ø.
Hvordan det gik til, ved jeg ikke, men jeg kom i en slags meditativ tilstand foran denne Ikon og oplevede en dybt, dybt alvorlig kærlighed - fra Ikonen - til mig.
Det gav mig en lykkefølelse, og jeg begyndte efterfølgende at sætte mig ind i, hvad Ikoner og græsk ortodoks kristendom er.
Jeg fandt mange skønne og dejlige kvaliteter, men det gjorde mig ikke til en troende kristen.
Ydermere oplevede jeg en dag foran Ikonen, at jeg ikke skulle tage dogmerne for højtideligt - hvordan dét så gik til 
Men kærligheden, den kunne jeg ikke benægte - og den ændrede mit liv.
Det er jeg dybt taknemmelig for.
Efterfølgende har jeg fundet flere kvaliteter i ortodoks kristendom - men ikke i den romersk katolske og ej heller i den lutherske - samt i islam og buddhisme - og jeg er endt med stor respekt, inspiration og glæde over, hvad jeg har fundet.
Men dogmer? Nej tak - dem "køber" jeg ikke.
Og så til dine ord angående, om man "falder" for den ene eller den anden tro.
Jeg "falder" ikke for nogen af dem, men jeg finder, hvad der for mig er ægte, skønne og vidunderlige kvaliteter især i ortodoks kristendom, i muslimsk sufisme og i buddhisme - og jeg fastholder, at jeg ikke selv kan bestemme, hvad jeg "falder" for
Det kan man sikkert kalde en arrogant holdning, men den er da i det mindste ærlig
M.v.h. Arne
|
|
|
|
