|
0
registrerede
760
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Venter dommedag?
|
Han er intellektuel og går efter magt.
Jeg betragter ham ikke som specielt intellektuel, selv om han er usædvanlig højt begavet og akademisk godt uddannet, og måske derfor kan betragtes som at tilhøre en intellektuel elite. Han ligner et menneske med en IQ omkring de 180, måske højere. Manden virker til med lethed at udmærke sig på alle områder og jeg tror da vi skal være glade for at et geni og et ganske usædvanlig talentfuld og godt begavet menneske, ovenikøbet et menneske med en moralsk uangribelig integritet, vælger at gå ind i politik.
Hvis han har store visioner for fremtiden, for EU og Europa og Frankrig så må han nødvendigvis forsøge at opnå politisk magt og indflydelse gennem et demokratisk valg til præsident og det lykkedes ham jo (kan nogen af os have noget imod noget så demokratisk?), og næste vigtige skridt på vejen er parlamentsvalget. Og hvor styrket han der bliver vil have en vis betydning især i fransk politik, måske mindre såvidt EU politikken.
Han forsøger at afmontere den politiske magt hos og omkring politikere og gøre det mere demokratisk. Så at beskylde ham for at gå efter magt vil være forkert.
Han giver sine politiske modstandere indflydelsesrige poster, som lovet. Og halvdelen af dem han/de opstiller til parlamentsvalget kommer ikke fra et politisk virke og arbejde, men er fundet udenfor politik. Og halvdelen er kvinder.
Og kigger vi på bevægelsen "La Republik en Marche" så finder vi her en levende demokratisk græsrodsbevægelse.
Han er mere chokerende/overraskende demokratisk end hvad vi nogensinde har set før.
Så er det ikke lidt groft at påstå han går efter magt i den forstand du gav udtryk for det?
Måske også fordi han tilhører personalisme bevægelsens tænkere som Nicolai Berdyaev og Emmanuel Mounier, to af mine store helte, jeg er Macron så positivt stemt.
Nu får vi se om jeg på et tidspunkt finder ham lidt for højre orienteret, men han siger jo at han mener den bedre stillede middelklasse har glemt dets sociale ansvar og det vil jeg fandeme holde med ham i. Og kan han knække denne den uheldige sociale arv hos den privilegerede middelklasse dette vil glæde mig.
Den privilegerede middelklasse gør ikke andet end at tage afstand fra folk der frister en tilværelse i samfundets bund. Der spores ingen solidaritet den vej, noget som Berdyaev og Emmanuel Mounier's filosofiske tanker ihvertfald forlanger.
|
|
|
|
