|
1
registreret Arne Thomsen
9
gæster og
231
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Venter dommedag?
|
Fortsættelse:
Vi kan selvfølgelig være uenige om mangt og meget, men jeg synes stadig, det er imponerende, at vi mennesker her på kloden er lykkedes med at gå ind for FN's mål:
•At bevare fred verden over;
•At skabe fredelige relationer mellem landene;
•At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme. Desuden at fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder;
•At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.
De Forenede Nationer - eller FN - er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af selvstændige stater, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Organisationen blev oprettet den 24. oktober 1945 med 51 medlemmer. I dag er medlemstallet steget til 193. Ingen stat har nogensinde meldt sig ud af FN. Midlertidigt forlod Indonesien FN i 1965 i forbindelse med en strid med nabolandet Malaysia, men Indonesien vendte tilbage til organisationen det følgende år.
Mon ikke betydeligt værre?
Dét, jeg synes, der mangler, er jo så egentlig kun at beskytte miljøet, og at undgå at vi bliver alt for mange mennesker.
Det sidste er jo en del af miljøbeskyttelsen, så det er primært miljøet, det handler om - respekt for naturen.
I vores vestlige verden er vi overbeviste om, at demokrati kombineret med privat ejendomsret er det eneste rigtige, og vi fører krige rundt om i verden for at gennemtvinge denne samfundsorden og udradere politisk og religiøst diktatur samt stammesamfundenes indretning - som jeg ikke ved ret meget om.
Men er det ikke sådan, at den private ejendomsret har gjort verden til blot at være én stor markedsplads, hvor det eneste, det handler om, er at købe og sælge.
Og er det ikke sådan, at alles lige ret til at bestemme giver "landsbytosserne" urimelig stor indflydelse.
Kunne vi mon forbedre vort repræsentative demokrati ved at stille langt skrappere krav til de, der vil vælges som magthavere (såsom folketingsmedlemmer og regeringsmedlemmer), så det ikke blot er de oratorise (demagogiske) evner, men også deres egne hidtidige præstationer i samfundet samt beviser for en høj samfundsmoral, der afgør deres valgbarhed?
Og behøver vi at påtvinge resten af verdens godt 7 milliarder mennesker vores måde at indrette samfundet på?
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
