|
0
registrerede
23
gæster og
108
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Venter dommedag?
|
Macron er meget grøn og vil investere stort i grønne løsninger.
… og når du taler om rollemodel, oplever jeg, du fremhæver kristendommen som noget særligt, så der i dette indirekte er en forståelse af "dem og os," der kan være konflikt skabende.
Jeg skrev jo at for Paulus (og i de paulinske menigheder) er hvilken religion (og etnicitet og nationalitet) folk har uden betydning.
Tænk på pave Frans! Er der noget "dem og os" her? Kristus er det menneskelige i Gud. Hvorfor alle mennesker har hellig ukrænkelig stor betydning og værdi vi aldrig må forsynde os imod og det ganske uafhængig af deres religion etnicitet og nationalitet og køn. Dette det menneskelige må vi aldrig gøre vold imod, men respektere. Der er en humanisme og universalisme forbundet med det "Kristus-lige" der gør at man kan være ateist og eller religiøs og det tilhørende hvilken som helst religion og stadig tilhøre Kristus, være KIRKE her på jorden.
R Dawkins har bemærket dette forhold, denne tolerance og mildhed hvorfor han mener denne mere eller mindre implicitte "Kristus gæring" eller indflydelse i samfundet kan være med til at dæmme op for radikal islam.
… og ej heller forstår jeg, at du mener, at forstår det nye testamente og især Paulus skrifter korrekt …
Paulus har jeg studeret i mange år og det er igennem disse studier at jeg skriver som jeg gør, så jeg står altså ikke alene i at mene som jeg gør.
Jeg støtter mig primært på Albert Schweitzer, Paul Tillich, Karl Barth, Alain Badiou, John H Yoder med flere. Men vigtigst har nok været de utallige læsninger af de ægte Paulus breve, hvor disse er studeret fordomsfri og uden tro som overtroiskhed, men hvor troen = Kristus = den Åndens Nye Liv der bæres ind i verden ved og med Jesus. For Paulus er det et spørgsmål om entusiasme og ekstase når vores spiritualitet er vores egen (noumenal autonom) og uden lovforordninger og begrænsninger udefra.
Hvis et menneske mener kristendommen er dette at rende rundt og tro noget, vil det aldrig nogensinde lykkes med at forstå kristendommens essens.
Hvordan ideen med at forbinde kristendommen med dette at rende rundt og tro noget er kommet ind i verden er en gåde. Paul Tillich er fremragende og ja Badiou er fremragende til at aflive disse tåbelige ideer om kristendommen som at være dette at rende rundt og tro noget.
Kristendom er LIV, og endda NYT LIV (1)* vi har gennem Ekstatisk Fornuft eller Ånden. Guds Ånd (Helligånden) og Livets Ånds Love er ikke noget der skal tro'es men leves, det er en tilstand og en spiritualitet vi kan undersøge og komme i kontakt med der giver os nye kræfter og forvandler os og hjælper os, det er Healing ind i verden (iøvrigt ifølge de skønmalerier vi har af Jesus også det første Jesus var optaget af, nemlig Healing)
(1)*:
Kristus = en social politisk revolutionær ekstatisk os gribende medrivende vertikal tidslighedens (og derfor også en Åndens) SANDHEDS BEGIVENHED ind i verden. Ny økonomi og ny etos, meget stærk prosocial engagement.
Tro er her defineret:
"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.
Tro er at vi forsætter med at trofast overfor den ekstatiske omvendelse vi har erfaret hvor Ånden Kristus greb os.
Således er det Guds Ånd eller Livets Ånd vi er trofaste overfor og det har ikke en dyt at gøre med at vi render rundt og tror noget (ud fra fx hvad der står i Bibelen, bibelen peger ikke på sig selv, men kun på den Ånd (Åndens Nye Liv og bevidsthedsændring og udvidelse) og Kristus-lighed (menneskelighed humanisme og universalisme) og den tilgivelse og kærlighed hinanden der ved Jesus blev båret ind i verden eller bragt i spil (og Kirken er vores forsatte deltagelse i dette der blev bragt i spil).
|
|
|
|
