|
0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Venter dommedag?
|
Hvilken verden ønsker du?
mennesker gør sig forskellige tanker, til hvilken regering de ønsker
Emmanuel Macron er og var min mand og jeg ønskede allerede i første valgrunde han ville klare sig igennem til top 2. Og i anden valgrunde det siger sig selv at han må og skal blive manden, Frankrigs næste præsident.
På facebook skriver Niels Ivar Larsen:
Lille empati øvelse: kunne man forestille sig, at dansk venstrefløj stemte på Anders Samuelsen for at forhindre Pernille Vermund i at blive præsident.
Protesterne vælter ind over at sammenligne Macron med Anders Samuelsen. Og der peges på Morten Østergaard, men eksperternes dom er nu socialdemokratierne, reformeret socialdemokrati, der ikke er bange for at få kigget på en uhensigtsmæssigt forældet stift fagforeningsmagt i Frankrig der ikke må sammenlignes med fx danske forhold på området.
Macron er langt fra Liberal Alliance i økonomisk politik (socialisten i ham er der stadig) og synet på staten som han på ingen måder ønsker at svække selv om han vil slanke den offentlige sektor i Frankrig.
-0-0-0-
Macron og Republik en Marche er et helt nyt svar på de udfordringer Europa står overfor, for første gang får vi et andet alternativ til de etablerede partier og deres sævngængeri end lige de reaktionære national konservative.
Dette har visse lande i Europa savnet at en mand kunne italesætte en hel tredje vej, der ej heller er naiv ukritisk neoliberalisme (ej heller så neoliberalistisk som New Labour (Macron har nogle spændende planer for økonomien)), hvorfor også Niels Ivar Larsen's sammenligningen med Anders Samuelsen slet ikke holder.
-0-0-0-
Esprit og personalisme bevægelsen, hvor de to helt store faderfigurer er Nicolai Berdyaev og Emmanuel Mounier, her indenfor har Macron arbejdet, virket. Hvilket også stemmer godt i overensstemmelse med indflydelsen fra Paul Ricoeur.
-0-0-0-
Frankrig eller Europa kan ikke løse problemerne for alle verdens ulykkelige stillede mennesker ved at tage imod dem.
Men vi skal stå fast på humanisme og de universelle principper frihed lighed broderskab (broderskab mellem folk af forskellig religiøs og etnisk oprindelse). Vi skal værner om vores institutioner på området der aldrig må forbene/stivne, men konstant skal forny sig selv indefra gennem en personliggørelse eller personlig tilegnelse af de universelle menneske rettigheder og principper som frihed lighed og broderskab.
-0-0-0-
Ikke så mærkeligt at Macron får især de unge vælgere med sig, unge der ikke kan identificere sig med de ældres fagforenings rettigheder, høje understøttelse satser for visse grupper og tidlig pensionering. Socialisterne har haft en mærkværdig opfattelse af dette med at gå på arbejde, være på arbejdsmarkedet, som om dette ikke kunne være lig med at trives som menneske. Vi må væk fra at betragte arbejde som en pestilens hvor vi har parkeret hjernen og vores engagement, hjerte og sjæl, derhjemme og først igen tage disse i brug når vi får fri fra arbejdet.
Det vigtigste ved arbejde er det sociale engagement hvorigennem vi personliggør og menneskeliggør arbejdet og vores jobsituation. Socialisterne har grundet deres mærkværdige syn på arbejde (arbejdstager og arbejdsgiver) ofte været skyldige i en usund fremmedgørelse. Dette, denne skisma, må høre op vi lever i det 21. århundrede.
Kan man så stadig arbejde for social retfærdighed og lighed? Ja selvfølgelig. Og her bliver Macron spændende at følge, såvel som den EU politik på området vi skulle kunne få. Kan vi bremse den sociale ulighed som jo vokser og vokser. Og ungdomsarbejdsløsheden?
-0-0-0-
Jeg har sagt at alle de europæiske lande skal sende deres socialdemokratiske kronprinser og kronprinsesser i Macron Republik en Marche træningslejr i Frankrig.
Macron kunne være den progressive revolution Europas lande og EU har brug for.
Slut med den form for neoliberalistisk globalisering der skaber fattigdom og svækket statsmagt og nationalstat og identitet.
-0-0-0-
Rune Lykkeberg og Emmanuel Macron gør mig lykkelig på mine gamle dage (okay 61 er måske ikke så høj en alder).
-0-0-0-
Når jeg kigger ud på Europa må jeg knibe mig i armen over hvor godt det går og EU er den helt store altafgørende faktor for denne succes.
Uden EU havde Europa nu været et stort blodbad. Når jeg siger sådan, så spørger DF folk mig, om jeg slet ikke har hørt om NATO. Men jeg siger at det er EU med NATO der er den store succes. NATO uden EU ville være en katastrofe.
Den folkelige utilfredshed med EU er netop en integreret del af EU's succes. EU må hele tiden kunne reformere sig selv og ændre politik efter de udfordringer vi står overfor.
Jeg tør slet ikke tænke på hvordan situationen i Europa havde været uden EU.
Er der en verden udenfor Europa Hans?
Ja rent geografisk selvfølgelig. Og ja også politisk og økonomisk. Men der er ingen, eller vil ingen god verden komme uden Europa eller udenom Europa.
Vi kan være stolte og det er nu vi skal stå fast.
Verden har brug for et stærkt Europa. Europa som rollemodel er det verden stadig har brug for at spejle sig i.
Og selv R Dawkins har indset at kristendommen her spiller en positiv rolle.
Paulus er af den overbevisning at (Kristus) de universelle menneske rettigheder som frihed lighed og broderskab ikke er tilknyttet nogen bestemt religion, ja et menneskes religiøse overbevisning er ikke afgørende her, ej heller etnicitet eller nationalitet. Sådan var de paulinske urkristne menigheder. Paulus implementerer social politisk engagement mellem mennesker af forskellig etnicitet og religiøsitet. Gang på gang skimtes hos pave Frans disse paulinske træk, som han gang på gang flot repræsenterer, hvor det dogmatiske specifikt kristne religiøse må vige for KRISTUS: det menneskelige i Gud, det universelle menneskelige.
Dette er stik modsat DF og de national konservatives ideer og tanker om, forståelse af, kristendommen. De tolker denne ganske anderledes og forkert ifølge NYE TESTAMENTE og da især Paulus. Ja det er Paulus meget dårligt læst og forstået.
Et andet altafgørende vigtigt forhold ved kristendommen er at vi ikke teologisk ret godt kan argumentere for voldsanvendelse og tvang og magt af nogen art på en offensiv måde, kun defensivt kan et og andet komme på tale i forbindelse nationernes myndigheder for at fungere, holde lov og orden, må bære sværd, og kan blive nødsaget til at bruge det.
|
|
|
|
