|
1
registreret Arne Thomsen
186
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Venter dommedag?
|
”Det er jo guds skaberværk, - gaven til mennesket der misbruges og ødelægges, og medmennesket der udnyttes, så deres livsbetingelser forringes eller helt forsvinder, og de som mener sig kristne, er da i fremskridtet og begærets navn medskyldige i klimaændringen…”
- For det første, må det være en temmelig afmægtig skaber der ikke griber ind i sit skaberværk med forandringer til det bedre, eller en meget ondskabsfuld skaber, der vælger ikke at gribe ind – så lad os bare udelukke skaberen fra debatter om naturen, der i sig selv er en diskussion om levefoden værdig.
Men delen af troende kristne som mener, at de først og fremmest ansvarer overfor guden deres, de er pr. def. uden ansvar overfor det fællesskab der med politiske og videnskabelige virkemidler forsøger at danne sig begreb om levefodens naturlige omkostninger i kulturformer med så mange munde. Man ka’ ikke påføre nogen et ansvar, kun påtage sig det – og sanktionere med love og retningslinjer overfor handlinger der medfører et ansvar. Problemet med guden, der pludselig blir et mellemled i den kollektive ansvarsfordeling, er jo ikke ny. Hovedsagelig indser mennesker flest jo også at de har deres ansvarsbyrde at bære, og en del bidrager så med grønne politikker der angiveligt skulle lede til bedre naturforståelse.
Selvfølgelig kan vi sige, at vi alle har vort medansvar for at overlade samme eller bedre livsbetingelser til vore børn end dem vi modtog, og anse dette for en livsvarig personlig politik, og det er dér det starter, ved hvert enkelt menneskes egen ansvarsfølelse, og i kraft af den viden om naturen der blir tilgængelig. Så uanset fag eller ”social status”, er vi politisk set så at sige alle i samme båd – om tanken så er betryggende eller ej. Arbejdet starter m.a.o. ikke i Bryssel eller på Chr. Borg, men i hjemmets tænketanke, altså i nærmiljøet, hvor levefoden fint ka’ stå mål med egentlig grundlæggende behov – det er fx unødvendigt at sende 210 sms’er dgl. og forny mb’en hver gang man ser en reklame, at skifte styresystem hver gang reklameindustrien laver aftaler med Microsoft, ha’ flere biler end nødvendigt osv. osv.
Det er m.a.o. muligt for hver enkelt at bidrage med sit, selv om man hverken får bonus eller oplever tak fra nogen kant. Kort sagt er det muligt, at bidrage med sit til betragteligt at formindske en overproduktion. Og det er her nærdemokratier er en betydelig bedre og for samfundet sundere politisk praksis, idet forskelle opleves som noget mellemmenneskeligt der kan brede sig som ringe i vandet, for i sidste ende at forandre en hel kulturs adfærdsformer skabt ved dårlige vaner af en mode- og reklameindustri.
”Synderne du skriver om, der fratages, er vel kun dem fra før man blev kristen.”
- Det var med kristendommen at syndefaldet indtrådte i nogens tankeverden, at fx små babyer skulle være blevet født med skyld osv. Førhen havde man ikke den slags, men masser af guder med forskellige attributter at kære sig om.
”Ja underligt at sige gud er kærlighed, når denne vil udrydde alle de ugudelige – de som ikke vil tilbede ham – og grusomt at ofre sit barn for at han kan blive tilbedt af alle.”
- Ja fx Men en gud der aldrig før har kunne gribe ind med forandringer, og som man pludselig forestiller sig skal rydde op i den ukristelige uorden, dét er i sig selv lidt af en forventning – der anskueliggør hvor det pers. ansvar placeres!
Man ka’ selvfølgelig tale om egoisme, men det at få nogen til at revurdere idéer om livet og den betydning det tilskrives, det er i sig selv noget af et arbejde. Og arbejdet starter givetvis i grundskolen, hvor man lærer børnene selv at tænke, og at bruge deres kundskaber til selv at søge viden som grund for deres handlinger – hvad der selvfølgelig ikke udelukker at man ka’ nyde et liv i kærlighed og samhørighed. Det er næppe ukendt at se troende tale om kold menneskelig logik osv. ;)
”Informationerne jeg havde i tanke, var blandt andet det, at det vurderes, der går ca. 80% af verdens landbrugsjord til at brødføde dyr.” & ” Vores forbrugsvalg = efterspørgsel kan ha’ større eller mindre indflydelse på klimaregnskabet og derved andre menneskers levevilkår, fordi andre lever af vores valg, hvorfra de skaber sig stor profit ofte gennem udnyttelse, undertrykkelse og underbetaling for at tilvejebringe den aktuelle varen – som i visse tilfælde reklameindustrien har skabt "behovet" for.”
- Point taken! Ja, landbruget er jo i mine øjne en af vore vigtigste bedrifter, men ikke på den måde vi med en opskruet eksportindustri – i kraft af EF (1972/73) – langsomt fik indarbejdet økonomiske strukturer efter, der intet forhold har til egnsområder og deres naturlige miljø. Hvis man vil se hvor galt det kan gå bysamfund p.a. rovdrift der ska’ stimulere økonomiske kalkuler i en eksportindustri, står visse områder i Kina og Rusland nærmest øde hen, som slående exempler derpå.
M.h.t. idealer/ideologier forstår jeg udmærket din pointe. Pointen jeg ønskede at fremme var kun, at idéer vi vælger at efterleve, må være forankret i den virkelighed der påvirker os. Det har sine indlysende årsager.
”Jeg kan bare ikke se, hvordan Islam eksempelvis skal kunne blive demokratisk, og har man ikke et fælles livssyn – har man sikkert heller ikke ens værdier og en fælles forståelse af nødvendigheden og viljen til at alle skal passe på jorden og hinanden.”
- Folk ka’ for den sags skyld tiltro livet at være skabt af hulepindsvin, og alligevel være istand til at leve i indbyrdes forståelse med mulighed for sameksistens i nærmiljøet, og simpelthen p.a. en politik man indbyrdes favoriserer. Vi behøver ikke at bekrige landområder med demokratiske bomber, nysgerrige mennesker vil altid anspores af noget der fungerer, og det gør demokratier. Hvad der ofte ikke fungerer, er den politik vi skaber, og måder vi indretter demokratier på, men det er en anden sag. Som styresystem betragtet, må mennesker der lever i teokratier selv revolutionere deres samfund imod et sådant, hvis hovedparten af befolkningen ønsker det. Det er jo en lang proces som skabes i samfundet selv.
Demokratiet har som idé selv undergået store forandringer, og har ved mennesketanken udviklet sig svært uforligneligt med det der eksisterede under Perikles, for 2500 år siden. Disse samfundsstrukturer er ikke særlig gamle, evolutionen ville ikke engang gide puste til dem. Det tar sin tid at skabe solide kulturer, som individer befinder vi os i en proces der for senere individer sikkert vil se arkæologisk interessant ud, det samme vil sikkert de himmelnissetilbedelser civilisationen opbyggede.
mvh
Simon
|
|
|
|
