|
1
registreret Arne Thomsen
810
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kærlighedens velsignelse
|
Livet er ikke det værste, man har - og om lidt er kærligheden klar. Skrev Arne,
tak for kaffe  ;) må vi bare sige, en slags stærk jordemoder kaffe så vi kan få forløst kærlighedsbarnet, få gang i denne tråd igen, som Tikka og jeg har et ønske om.
Tikka skrev på chatten følgende til mig, og det var kærligt ment, som det var klogt sagt, følgende:
Når man indser og eller ønsker at ændre sig … et eller andet … så må man gi slip på det kendte, noget som giver tryghed fordi det er kendt. Det tager tid og kræver arbejde at udskifte det gamle og indflytte det nye … og dumt at tømme sig. Det nye kommer gradvist, og skubber det gamle ud som ønskes udskiftet, hvis fokus opretholdes og man ikke ængstes i mødet med medmennesket, for det er der, det nye skal indlæres og afprøves. Holder man ikke denne tid ud, fordi den evt. fremkalder angst eller man taber fokus … (kræver jo en portion overskud) … ryger man sandsynligvis tilbage til det gamle mønster, sit gamle jeg igen. Men også muligt at der skal tage tilløb til det nye flere gange, før det lykkes. Et råd … lad vær at tømme dig … fyld dig i stedet med dine mål og håb, så er der ikke plads til så meget frustration og angst ect. ”Leg” du skal lære en ny disciplin... læg planer og mål for hvordan du opnår det ønskede, og lad være at isolere dig. Opsøg muligheder hvor du kan træne at se andre … det var det du ville, ikke? … Og sæt gerne tid af til det i begyndelsen, lige som du går til svømning ect.
Hvorfor har jeg så taget dette citat fra Tikka til at få gang i "kærlighedens velsignelse"?
Fordi jeg mener, som Tikka nok også, at angsten for at forlade det kendte og trygge kan gå hen og afskære os fra kærligheden der altid vil være fyldt med overraskelser og det uventede kommer før eller siden til at spille en rolle i kærlighedsforholdet hvor vi skal lære at stå overfor ham/hende der er anderledes, en anden, en fremmed. Ham/hende der i sig selv er en fremmed for os, anderledes end os, hvis der er tale om ægte kærlighed og ikke bare den billige uselviske kærlighed.
Mange velsignede kærlige hilsner til jer alle og måske lige en ekstra til Tikka der har formået at se mig, ved at se igennem en masse uvedkommende forhold såvidt hvem jeg er. Hvilket får mig til at tænke på hvor meget kærligheden formår at se gennem fingre med. Det er den fantastiske værdifulde blindhed der er over ægte kærlighed og anerkendelse.
Jeg har været væk fra trosfrihed i ca 2 år og vender tilbage og møder så megen god samtale, folk lytter til hinanden, de ser og hører hinanden, de skænker andre opmærksomhed og anerkendelse. Wauu hvor smukt det fungerer her, her på trosfrihed hvor tiden går godt fordi den går langsommere end de fleste andre steder på internettet.
Jeg kommer tilbage efter to års fravær, kommer tilbage uden behov for retfærdighed og retfærdig behandling, uden behov for opmærksomhed, at blive set og hørt, uden behov for anerkendelse. Og hvad sker så, jo jeg får for første gang siden Kræn-p dette.
Sandelig til de der har skal gives endnu mere og til de der fattes skal endda tages.
Trosfrihed er oppe og kører flot, mener jeg som ham der kommer udefra tilbage. Stedet er unikt kan jeg sige efter at have rejst i "udlandet". Her er tid til fordybelse (fordi tiden her ikke haster og flygter), og her giver visse debattører hinanden tid = liv, god tid = godt liv.
|
|
|
|
