1
registreret ABC
444
gæster og
142
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: At Ære Verdens Væren
|
Ohøjsa Mich..
Nu har vi jo adskillige gange været gennem Arnes lille yndlingstema her, med præcis samme spørgsmål og indhold, så der ér igrunden ikke så meget mere at tilføje, da alt er undersøgt og endevendt for gyldige argumenter. En ting vil jeg dog tilføje, til det du her skriver:
”Kristendom og Islam er kun illusioner og skaber skel mellem mennesker. Der vil altid være ufred så længe menneskene ikke forstår at religion ikke findes”
- Og det er, at de netop findes i virkeligheden, i vores off. rum – disse forbistrede religioner, der som salige autoritetserklæringer i hjernen på hændervridende troende, ligefrem står som indbildningskravet af dogmetroen, før disse troende oplever en social accept i den givne kulturramme! I den forbindelse er det vores opgave og på bedste vis at sørge for, at vore børn og efterkommere ikke indbildes alt det vås som vore aner måtte slås med, det være sig usandsynlige og ligefrem uintelligente idéer om verden og mennesket, og som ligefrem får mennesker til at opføre sig som var de får, eller idéer om kærligheden som et alternativ til fornuftig tænkning. For når mennesker tilbage i vores kendte historie ikke ku’ leve med alt det vås, uden at fare i totterne på hinanden, da vil en voksende population ud i fremtiden heller ikke kunne, og vi kan jo ikke forvente fra de troende selv, at de pludselig præsenterer solide argumenter for deres dogmetro. Selve det forbistrede er jo disse psykiske mén religioner indpoder i mennesket, lige fra mennesket er så lille at det ikke kan forsvare sig med en kritisk tanke, kald det gerne for ”hjerneskaderne”, der som barrierer anbringes på fornuftens sti, ”morfinens” velbehagelige rus af selvbedrag, om du vil, der her blot består af en indbildning om livet som en meningsfyldt skabelse, og som får troende til enten at læne sig tilbage og overlade deres liv i præsters kolde hænder (gudernes velbehageligheder), eller ligefrem får dem til at hoppe op og ned som små flasker i vandet, dersom præsterne påbyder det – vi har jo set hvor skørt folk ka danse rundt om nationers brændende flag p.a. noget så simpelt som en pose forargelse. Religionerne er simpelthen farlige for menneskets anstændighed og integritet i et frit samfund, altså så frit som vi selv ønsker det skal være det. Accepterer man præster som sandhedens vogter, har man et autoritetsproblem der blev indpodet som en blokade i tænkningen længe før man igrunden kunne tænke, og et sådant problem kan man selvfølgelig ikke løse med mere religion – hvilket jeg netop hører dig sige, men man er netop nødt til at være klar over problemets omfang og indhold, før det kan løses, og dét synes at være en livslang opgave for rigtig mange troende, inkl. Arne forøvrigt!
På debatter lign. denne, kan man anskueliggøre disse problemer, ja med drilagtige, ivrige eller skændige diskussioner, men i virkeligheden er det nok mere et gruppeterapeutisk forløb mange troende må igennem. Altså et tidsforløb hvor der fokuseres på at udrede selvoplevelsers uklare betragtninger og deres konsekvenser. Det er et faktum, at udvandrere fra div. kirkesamfund ikke pludselig ændrer karakter og bliver fri af overtroisk vås, næh, de render i stedet tit rundt som små lægprædikanter og bygger sig en lille menighed her og dér.
Der er m.a.o. ikke kun tale om en illusion der skaber et skel mellem mennesker, men om, at religioner skaber en skelsættende selvoplevelse i individet selv – der vel næppe er noget godt udgangspunkt for denne ”helhedsoplevelse” af livet, som var det en eksisterende kvinde Arne fablede om! Der er simpelthen tale om en masse forvridninger af etymologi, følelser disse troende hæfter på begreber, hvor ikke mindst et ord som sandhed – et ord du selv har mishandlet – får en tur i den overnaturlige vridemaskine, for netop at identificere ordet med guden og livet selv. Det er typisk troende, at identificere: kærlighed = livet = gud – og da man af en eller anden mærkelig årsag ikke kan få kærlighed og ondskab til at hænge sammen, ja så ender guden oftest som en temmelig algod fætter/kusine, også selv om denne alverdens skaber åbenbart ikke var klog nok til at gennemskue ondskaben i sit eget skaberværk, medmindre det da ligefrem er blevet en guddommelig disciplin at slå små børn ihjel m.m. Lidt GT med julelys i øjnene velsagtens!
”I stedet bliver vi nødt til at sætte at mennesket er et socialt væsen der ikke kan leve i isolation. Kort sagt vi bliver nødt til at gå ud og være sammen med andre mennesker på godt og ondt. Det er ret svært, så vi flygter hurtigt tilbage til religionen eller en anden form for egoisme.”
- Nu skal du ikke gøre det sværere end det ér: Sociale væsner har mange behov, men ingen af dem er religion! At vi indenfor samme sociale ramme oplever konflikter, når vore behov kolliderer, indebærer ikke noget naturligt behov for at underlægge sig fantasifulde fænomener man selv projicerer ud på naturen og livet. Mennesket har langt tilbage i tiden evnet at gennemskue sig selv, samt at bygge etiske retningslinjer der efterlevedes gennem moralske direktiver, den evne er ikke ophørt.
”Som en svag brise glider stilheden ind af dit vindue og du møder dig selv. Og din smerte.”
- Du blir sgu altid så poetisk, når du fikumderer lidt over stilheden ;)
Fine tanker i et herligt indlæg, et af de opråb der bliver brug for i vort lille land, hvad dette religionshysteri angår – og det ka vi sgu snart få brug for, hvis lille Danmark de kommende år får hundredetusindvis af nye religiøse indbyggere, der ligesom Arne, finder det ganske naturligt at kræve respekt for sin religiøse dogmetro, ak ja…;)
Alt godt Simon
|
|
|
|