|
1
registreret Hanskrist
432
gæster og
189
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Borad
Emne: Re: Muslimsk nadver?
|
Hej Anne:o)..
Tak for dit gode input.
Nu er jeg gået med i en udveksling omkring det at 'møde Gud'. Det giver mig lidt problemer i og med, at det kan komme til at blive et spørgsmål om, hvor og hvornår man kan møde Gud. Møder vi Gud i kirken, i synagogen, i skoven, ved vandet, ved alteret eller i mødet med sin næste? Findes der et princip for det at møde Gud?
For mig betyder Gud et gudsforhold, og dette er et forhold, der er betydningsfuldt i alle livets relationer. At invitere Ham indenfor er for mig at se det samme som at sige JA til Gud i livet, ikke blot som en idé eller religiøs tilbedelse, men derimod et JA til Gud i enhver relation (dette 'ja' finder jeg så i Kristus; han kalder, jeg følger efter..). Siger jeg nej, har jeg derimod valgt at afvise gudsforholdet. Her er jeg altså helt enig med den rabbiner, du talte med.
Jeg kan sagtens følge dig i det du siger om det at have en relation til G-D i enhver henseende.. Han er jo ikke bare en vi lige ringer op, når vi lige føler behov for Ham.. Han er med i alt, når vi ellers ønsker at have en relation med Ham..
Jeg har et klistermærke siddende på min dør, med en smiley der forestiller en glad jøde og teksten "Daber im haShem v'hakol yistader!" - Tal med G-D og alt vil ordne sig.. Det er mottoet for Rav Nachman Meuman og hans disciple.. Dem vil jeg fortælle lidt mere om længere nede, for de fortjener virkelig omtale;o)..
Jeg holder personligt meget af det motto, for jeg føler der ligger meget i det.. Det er jo ikke bare det at klage sin nød, men at involvere Ham, have Ham med i det daglige.. Når man f.eks. ser jødedommen udefra (ja, selv indefra) så kan det virke meget officielt med vores faste bønner, men det er jo ikke hele vores forhold til Ham.. Vi er både Hans tjenere, men også Hans børn, og det sidste er vidst let at glemme til tider.. Vi vil jo gerne være voksne og ansvarlige, men, som vi jo også oplever med vore jordiske forældre, til tider er vi jo også bare børn der har brug for et personligt forhold til vore forældre.. Ikke bare at bevise os selv hele tiden, men at blive accepteret og elsket for dem vi er, på trods af dem vi er (kan man sige:o)..
Jeg er også glad for Baal Shem Tovs udsagn om, at Gud ikke kun kan erkendes ved akademiske studier i yeshivaen. På samme måde må det forholde sig i andre religioner. F.eks. er mit studie ikke blot et udtryk for, at jeg vil møde Gud eller erkende Gud.
Studierne er gode, ingen tvivl om det.. Men det er ikke det hele.. Havde det alene været studier der have været af det gode, så havde vi nok ikke haft andre ting i vores liv:o)..
Personligt giver studierne mig en stor forståelse for hvordan jeg bør leve mit liv i henhold til Hans vilje (som jøde forståes), men naturen giver mig en langt større forståelse for hvordan verden er skruet sammen.. Når jeg bliver påbudt at behandle dyr godt, så finder jeg jo først ud af hvordan jeg behandler dyr godt i min relation til dem.. Når jeg får at vide at jeg skal elske min næste som er mig lig, så er det først i mødet med min næste at jeg forstår det fuldt ud..
Jeg vil sige at kristendommen faktisk til tider giver udtryk for at forstå dette, at det ikke handler om at være belæst og vidende for at have en relation til G-D, men at være som et barn (ikke barnlig:o).. Kong David bliver jo også beskrevet som en der blev så henrykket, at han dansede foran Herren.. Dét er jo også en del af det, på trods af at kongen til hver en tid skulle bære en Torahrulle med sig..
Hvis Gud er overalt, handlet det måske mere om, hvor vi er? Jeg tror ikke, at Gud er mere i naturen osv, men naturen kan give os en ro til at kunne fordybe os i bøn og lign., og vi kan have brug for et rum alene med Gud, hvilket nogle så finder i naturen og andre i kirken. For mit eget vedkommende finder jeg en god ro i nadveren. Det behøver ikke nødvendigvis være i kirken, det kan også være at nadverordene pludselig dukker op, eller at jeg holder nadver på anden vis dér, hvor vi er mindst to samlet om Kristus. Et sådant "måltid" eller for den sags skyld en fællesbøn eller et helt konkret kors ser jeg ikke som udtryk for en sutteklud, nej, det er alt sammen noget, der kommer til udtryk i gudsforholdet, og da dette forhold ikke er et intellktuelt forhold må vi også have kroppen med også forstået som os selv i livets mange relationer.
Jeg er enig med dig.. Det handler i vid udstrækning om hvor vi selv er.. Både fysisk og mentalt:o).. Naturen giver noget som kirken/synagogen/moskéen ikke giver og omvendt..
Nu nævner du nadver i kirken.. Oprindeligt var nadveren jo et fællesmåltid, ikke et tørt stykke brød der bliver proppet i munden, mens man sidder på knæ foran præsten (som en præst engang udtrykte det for mig).. Jeg forstår ikke hvordan det er gået fra det ene til at blive det andet og jeg synes egentlig det er lidt ærgeligt..
Måltidet er jo et kapitel for sig og bør nydes uden for det 'hellige' rum i trygge rammer, hvor det er relationen til næsten som familie i troen (eller inden for stammen i vores tilfælde:o) der er i centrum.. Som en chasidisk talemåde gengiver det: "G-D er i mødet mellem to mennesker"..
Jeg tror faktisk at en stor del af hemmeligheden i det at være troende, er at kunne relatere sig til verden i erkendelse af at man bare er én blandt mange.. Og det behøver man såmæn ikke være troende for at gøre:o)..
Jeg er ikke så velkendt med de hebraiske termer du af og til bruger. Det vil være en stor hjælp, hvis du vil skrive i en parantes, hvad det betyder på dansk med mindre det er irrelevant.
Jo, naturligvis.. Nogle gange er jeg bare ikke helt sikker på hvad der er relevant og ikke er relevant:oS.. F.eks. et udtryk som 'chasid'.. Men jeg vil forsøge at gøre det fremover:o)..
Jeg kan så starte med at sige, at chasidisme er en 'åndelig' bevægelse inden for jødedommen.. De jøder som man kalder 'ultra-ortodokse' er chasidim.. Ordet kommer af 'chesed' (bamhjertighed) og, som allerede nævnt, bygger på et personligt forhold til G-D som bamhjertig G-D.. Indenfor chasidismen er der så endnu flere grupper, som igen er delt op i flere grupper..
Jeg er ikke selv chasid men 'moderne ortodoks', men beundrer og lader mig dog inspirere af dem på mange områder..
Angående Rav Nachman Meuman og hans disciple.. Hvis du en dag kommer til Israel, b''H, så vil du sikkert opleve en bil komme kørende med høj technomusik komme kørende forbi dig, stoppe ved en plads og nogle jøder med kraftigt fuldskæg, tzitzit (skuesnore) og kippot ('kalotten) hoppe ud for derefter at begynde at optræde med temmelig akrobatisk dans, for derefter at bede om bidrag, lidt som vi oplever det med gadekunstnere her i Danmark rundt omkring, bortset fra at de giver alle pengene til velgørenhed.. Det er et syn der skal opleves.. Første gang jeg oplevede det, tabte jeg næse og mund:o).. Du kan være sikker på fest hvor de kommer;o)..
Mvh
|
|
|
|
