|
0
registrerede
428
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring.
|
I need to learn how to make this life work
My running goes hand in hand with who I am
I really dont want to much
http://sploid.gizmodo.com/the-surprising-reason-wh...dium=socialflow
Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Paulus
I need to learn how to make this life work
My running goes hand in hand with who I am
I really dont want to much
At gå fra den ene kunstige snyde sundhedsskadelige drug abuse addiction til den anden ærlige naturlige sande sunde, nemlig naturens egen løbeforordninger i forbindelse det paradoksale 'spill over' samspil vores autonome nervesystem har mellem vores sympatiske og parasympatiske funktioner (se senere).
30 december 2011 beslutter jeg mig for at løbe hver eneste dag. 7 km var okay i begyndelsen, men 1. marts 2012 OCD -beslutter jeg ;) at jeg minimum skal løbe 10 km hver dag. 7 x 10 km er 70 km ugen, men hvorfor ikke 100 km/ugen, så i løbet af sommeren OCD aftaler jeg med mig selv at jeg minimum skal løbe 100 km/ugen. Men på en eller anden måde bliver det til minimum 120 km/ugen og der har jeg kørt siden, hver eneste fucking day  no life before running, som om morgenen, no life before coffee. Idag 947 dage hver eneste dag, med et gennemsnit mellem 18 - 20 km pr dag. Hver måned et minimum på 550 km og minimum ca 6500 km om året.
Ren hjernekemi -terapi, runners high, som hjerte lunge ilt kredsløbs følelsesmæssig beruselse og lethed igennem 'ophævelsen' af den tyngdekraft (min vægt) eller jordkraft som hele tiden er i spil. Har alle dage påstået at det fysiske sæde, chakra, for vore følelser er lungerne og hjertet.
Det fedeste ved løb er transcendensen, at blive sig selv løs og fri, at være ude af sig selv, i ekstatisk exalteret flow. Nogle gange er det for vildt, især om vinteren eller i dårligt vejr har jeg let ved at opnå runners high, hvor jeg oplever en ubeskrivelig magi i forbindelse med at jeg pludselig ikke er mig selv længere fordi jeg er fuldstændig gået/løbet ud af mig selv, gået/løbet fra forstanden min (nogle vil måske mene det ej heller kræve den store anstrengelse i mit tilfælde eller spørge mig om tilstanden er gået hen og blevet kronisk).
Hvad er der sket her, jo midt i løb der er en ekstrem form for sympatisk funktion, altså kamp flugt stress funktion, der indfinder der sig åbenbart paradoksalt nok en parasympatisk højaktivering. Der er altså sket en parasympatisk højaktivering midt i den sympatiske aktivitet løb primært er.
Endorfiner udskilles fra hjernen og kommer fra den del der kan beskrives som ”lykke-centeret”. Når endorfinerne udskilles, skaber det en følelse af at være ”høj” eller påvirket.
Vi kan tale om at løb guder os. At løbe her bliver til at gude. Ihvertfald vi står overfor at løb bliver guddommeligt, en salig guddommelig aktivitet fyldt med en ubeskrivelig parasympatisk fred ro og skønhed, samtidigt med at vi er sympatisk grebet og beruset, begejstret og be-åndet; en livgivende, livsbekræftende adrenaliseret spiritualisering finder sted, og hjernens niveau for vågenhed og bevidsthed er forandret, hverdagsbevidstheden er overvundet, transcenderes i forbindelse den hyper ekstreme fysiske præstation løb er i dette øjeblik, i denne tilstand.
|
|
|
|
