|
0
registrerede
1706
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Universets kærlighed
|
Hej Arne,
Det glæder mig, at du kunne bruge ordene. Sandt at sige så inspirerer dit eksempel mig. Din eventyrligt enkle måde at fremføre dine pointer på er værd at misunde.
Nej, jeg fedter ikke. For jeg kan også rose Ole for hans evne til at formulere sig - og det selv om Ole skoser mig for både min skrivestil og min personlighed (som han dog ikke kender). Det samme gælder Hanskrist. En løber, en skribent, en gejst af rang!! Sikke en stamina!! Og han taler heller ikke ligefrem pænt om mig ... men ret skal være ret, og ros skal d'herrer have.
Og nu til debatten.
Jeg kan jo godt se, at min oplevelse af verden meget vel kan være en illusion - som vist også buddhisterne siger - og det samme kan jo meget vel gælde, tror jeg, oplevelsen af, at egen VÆREN.
Jeg er af den mening, at man ikke kan betvivle sin egen væren, hvis den forstås som bevidsthed - og sådan tænker jeg, når jeg siger væren. Ja, man kan tvivle på, om man har en krop - for også den kunne man drømme op. Men drømmeren kan ikke siges at mangle sin bevidsthed.
Men så igen: Under meditation ændrer bevidstheden sig, og ens opfattelse af sig selv ændres radikalt. Så jeg kan nok ikke sige så meget om emnet alligevel ... gnostiker ... njaehæ, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Måske er stilheden og en væren uden ord mest rammende her.
Jeg må være svar - ord - skyldig i denne omgang 
Arne, det glæder mig, at du nu debatterer igen. Jeg savnede dig i noget tid, hvor du var tavs. Men jeg ville ikke forstyrre dig. Din stilhed og din ro virkede substantiel - noget "ikke-noget" der også skulle have lov til at VÆRE.
T
|
|
|
|
