annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Rødhus i januar
Hvem er online?
0 registrerede 323 gæster og 303 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring.

hvordan I kan orientere jer:

under punkt for det første noget om og til michael, under punkt for det andet svarer jeg Bjørn og Ove, og under punkt for det tredie reagerer jeg på T. thomas, og for det fjerde er min reaktion på have digtet fra mellemrummet som jeg tilfældigvis faldt over.



Efter ca 3 dage væk fra debatten, der begyndte med at Real Madrid vandt Champions League lørdag aften (og jeg er stadig hæs) og i min have i Nørresundby søndag, sluttede med mit Århus besøg mandag, vendte jeg tilbage til debatten og chatten igen igår tirsdag og skulle lige orientere mig, men

for det første konstatere at michael ikke er kommunikerende med nogen af os, det bekymrer mig, fordi jeg ved at et skifte fra et glødende passioneret religiøs engagement og temperament til erklæret, ja endda tilsyneladende afklaret, ateist, ikke må være den letteste sag i verden. Disse opgør, selvopgør, hvor man pludselig ikke vil kendes ved en side af sig selv, af den ene eller anden grund, bevirker ofte efterfølgende en stor tomhed, savn, sorg, der kan udvikle sig til en depression. Freud fortæller hvordan dette at miste en teori, som en eller flere inspirerende ideer og tanker, kan udløse en eksistentiel krise af tomhed og meningsløshed som idefattighed (man fattes de ideer og den inspiration man havde før), tabet af dette kan udvikle sig til alvorlig sorg der endda kan gå over i usædvanlig sorg, altså depression. Nå, altså jeg bekymrer mig for michael, hans ve og vel og da ikke mindst humør og gåpåmod og i den sammenhæng ser jeg helst at han er lystig kommunikerende med alle os andre. Jeg har ikke noget imod at han skulle være nået frem til at være afklaret ateist, blot bliver jeg lidt nysgerrig efter at vide hvor hans tidligere glødende religiøsitet, religiøse ildhu, et blevet af (ikke fordi ham og mig var enige om ret meget såvidt de religiøse spørgsmål, nej tværtimod har vi stået meget langt fra hinanden igennem de 11 år vi har debatteret de samme to steder).



For det andet, næst min bekymring michael, skulle jeg orientere mig i debatten, om der var sket noget jeg burde vide noget om, fordi jeg på den ene eller anden måde var involveret.

Igår (hvor jeg var lidt meget ukoncentreret, distræt og optaget af andre gøremål) anede jeg noget, men det er først her til morgen at det går op for mig for alvor, at jeg er, eller et af mine indlæg, er blevet genstand for debat i kommunikations tråden (kursus i sprogforståelse). Jeg har nydt i lang tid nu at Bjørn og Ove taler, debattere, kommunikerer så godt med hinanden (og guderne skal da vide at jeg er misunderlig, også jeg ville gerne have en fair samtale, dialog, debat, fra tid til anden; men i mangel heraf, har jeg bare nydt at se hvor godt tingene udfoldede sig mellem Ove og Bjørn).


Den situation at jeg mildest talt er så upopulær som jeg er og det regner ned over mig med øgenavne og skældsord, og med personforfølgende intimideringer som beklikkelse og belyvning min person tror jeg at man desværre vænner/'venner' sig til.

(fra en bestemt person har det stået på i over 10 år, og han påstår endda at jeg er hamrende uinteressant og at jeg misforstår al den filosofi jeg er beskæftiget med, ja alt jeg skriver er vrøvl fra a - z og ingen forklaringsværdi har, set i det lys er det godt nok utroligt at han manisk er kravlet på nakken af mig igennem så mange år, og endda bruger sin nattesøvn på at det er hans (ham der ovenikøbet er ateist) version af kristendommen, hvad kristne tror og ikke tror, der skal dominere en tråd om kristendom. Gud hvor må den mand føle sig truet, føle at den 'version' han har om alt, og ikke mindst hvad de kristne tror og ikke tror, som hvad kristendommen er, kan blive modsagt eller korrigeret. Ja jeg kender ingen der er så angst for andre perspektiver og virkelighedsbilleder end lige den han holder for sand ud i enhver hjørne af alle tilværelsens eksistentielle dilemmaer (men det er så også den mand der efter grundige Heidegger studier påstår at alt hos Heidegger drejer sig om det værende, så tror jeg ligesom I andre er klar over på hvilket niveau vi befinder os)).




Nu noget mere positivt; jeg er ovenud tilfreds med at Ove vurderer at han har forstået 60 - 70 % af hvad jeg forsøger at sige.

Bjørn skriver til Ove:

Citat:
Bravo Ove.

Du har formået at gøre et uforståeligt indlæg forståeligt, og samtidig korte det ned til en trediedel. Nu mangler det så kun Hanskrists godkendelse af, at det er, præcis hvad han mente med det.



For det første så vil jeg straks kunne godkende Ove's forståelse hvad jeg skriver. Og det er langt over hvad jeg har ambitioner om når jeg sætter mig til tastaturet, så jeg er ovenud tilfreds og lykkelig over at Ove formår at associerer så kreativt og syntetisk meningsfyldt omkring mine analyse grundbegreber. Det er jo her vigtig at forstå at begreber ikke er statiske, men at de udvikler sig (begreber og begrebsdannelse taler vi om eller at forståelse udvikler sig over tid takket være begrebstænkning) og at de tar del i den måde vi begriber virkeligheden som tilegner os en virkelighedsforståelse (hvorfor selv og verden er uadskillelige begrebspar indenfor teologien og filosofien).

Jeg har sagt i alle de nu 11 år jeg har debatteret; jeg er her som et alternativ. Altså forstået som en helt tredie mulighed i forhold til de to positioner vi får når skyttegravskrigen mellem ateister og de religiøse opstår. Noget Kræn-p både offentligt på debatten og personligt til mig har påpeget, at min kristendoms forståelse er for moderne tænkende mennesker, fordi ens intellektuelle integritet (ikke mindst naturvidenskabelige moderne verdens eller virkeligheds -billede) ikke lider nogen last, ødelægges, ja endda fordres som hos Paulus, tænkningens skytshelgen ifølge A. Schweitzer. Hvis nogle har læst med bevågenhed nogle af mine indlæg, vil de også se hvor meget jeg har tematiseret dette forhold i forbindelse min præsentation af fornuft og ekstatisk fornuft som vi finder dette hos Paul Tillich (ud fra Tillichs Paulus teologiske forståelse).


Jeg skriver ikke nødvendigvis for at blive forstået, men mere for at inspirere andre og vidne om min egen inspiration, gejst, begejstring og entusiasme i det daglige (vidnesbyrd om Kristusvirkeligheden min, mit Gud i Kristus inkarnations -liv; i Kristus væren og ny virkelighed), altså den Åndens ny virkelighed som ny væren, ind i verden med inkarnations begivenheden Kristus som den opstandelsesbegivenhed den er i hvert vores liv takket være Guds kraft som Ånds åbenbarings Kairos Tidens eskatologiske ekstase over vores liv (vores Kristus participerende eksistensforvandlende ny natur, ny virkelighed og ny væren, hvor vi har livets ånds love; Åndens Nye virkelighed (»Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner.« (Joel 3, 1f.) at vandre i og profetere i, som tænke i (altså en ny handlingsbasis i Gud, en ny noumenal handlingsbasis), hvor Gud er kommet os nær og føder os påny (1)* udaf Gud (vores theonome autonomi), og vi har Helligånden givet immant, og vi har hele guddomsfylden i kød og blod (bestemt ikke nogen legems forskrækkelse hos Paulus, han bruger iøvrigt legemlige metaforer overalt (altså hans kød og ånd begrebspar står ikke i modsætning til vores fysiske legemlighed, men til "kødelig sindethed" grundet det loven uheldigvis har gjort ved os (Lacan og dermed eleven Zizek's læsning af Rom 7 er her vigtig, Rom 7 der er prologen til det helt store Rom 8, et af Pauls absolut store kapitler sammen med 1 Kor 2 og 2 Kor 3).

Nogle gange råber Jonna fremragende skrevet Hans, hvis jeg fra tid til anden viser hende mine facebook skriverier, og så tilføjer hun; lixtallet er kun 85, i afsnittet ovenfor et det nok endnu højere. Jeg har med fuld overlæg, gjort afsnittet ovenfor, til avanceret teologisk begrebstænkning og der er nok kun Ove der har de nødvendige associations kompetencer (via de begrebsdannelser han har gjort sig) til at forstå en sådan tekst, der ellers for mig er nam nam (fx hvis jeg har dage hvor jeg føler mig uinspireret, da snupper jeg de tungeste bøger jeg har på engelsk indenfor filosofi eller teologi ned fra hylderne, og allerede efter en times læsning er min forhjerne oppe i omdrejninger igen).


(1)*:

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus. 2 Kor 5, 17 - 18.

Troen er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.




Som noget tredie opdagede jeg at T. thomas havde skudt mig de mest absurde tåbelige og ja direkte usande, påstande i skoene. Uden at han nogensinde i de mange mange år han har været vidner til at jeg præsenterer Paulus i indlæg efter indlæg, har været i debat med mig, springer han pludselig op som trold af en æske og skyder mig i skoene en masse usandheder, som han tydeligvis heri ikke aner hvad han selv taler om, og han afslører at han aldrig har læst mig eller forstået mig, men det passer jo også med at han kun vil høre sig selv og ikke vil debatten men blot klistrer vores sider, trosfrihed debatportalen, til med kopier og afskrift, uden nogen debat overhovedet (hvilket kræn-p, borad, bjørn, jenle, jerry, arne, og undertegnede, mfl andre debattører var mildest talt forfærdet over, men manden fortsætter fanden galemig på 6. år med at spamme på den vis (på religionsdebatten må man ikke skrive indlæg med kun kopieret eller afskrevet tekst, mener ej heller vi må her).

Jeg vil måske, måske, ikke svare thomas, eller gå i debat med thomas såvidt Paulus, som han påstår han gerne vil drøfte med mig, efter at have skudt mig en lang række usande og ja helt tåbelige påstande i skoene. Jeg mener debat begynder med at man læser hvad hinanden skriver, og tar udgangspunkt i noget tekstnært i den sammenhæng, hvorfor skal debatten dog konstant bestå af projicerede fordomme og fordummeligheder om hinanden (her må vi alle udøve selvdisciplin).



For det fjerde så jeg tilfældigvis et digt om hvad en have kan give et menneske. Dette var meget synkront, at jeg netop lørdag og søndag, påpegede overfor Jonna en lang række af de forhold også dette digt kommer ind på.

Jeg vil gengive digtet herefter og blåstemple det jeg stort set ordret fik sagt, beskrevet, til Jonna om hvor meget min have i Nørresundby betyder for mig og rødstemple det der intet siger mig overhovedet eller som jeg finder problematisk eller måske direkte afskyeligt dekadent i henhold til min egen opfattelse som forståelse af livets æstetik såvidt en hengivelse naturen, her haven.


Min lille Kollenihave

Min Have er ej stor, til Gjengæld er den lille
idylleriske Plet for mig et Paradis,
med ingen fornem Park jeg ikke bytte vilde,
og derfor synger glad og gjerne jeg dens Pris.

Dèr er mit Sind saa let, dèr føler jeg mig munter,
og dèr er Fred og Ro, Katofler og Aspas,
af Jorden skyder op, og skjønne Rhondidronter
og Roser staar i Flor – dèr kort sagt er først class.

Mit Lysthus er ej flot, men derimod forfærligt
fornøjeligt og fixst og yderst orgenalt.
Dem er der, at der si’er og mener det vist ærligt :
Tak skal De ha, nu har vi alder set saa galt !?!


Fassaden den er smuk, naar jeg da selv skal si’et
af ægte indviteret Bindingsværk og Blik
dertil et smagfuldt Torn, men Prikken over i’rt
er dog det smukke Spir, jeg sat paa Gavlen fik

Det lille Ærtebed en Hvile er for Øjet,
som Trine vander tidt og gaar og graver i,
mens jeg faar Piben tændt og gasser mig fornøjet;
hvor er det skjønt og se saa megen Energi!?!

Her er jeg glad og fri, al Ærkelsen er borte,
som Uro voldet har og alskens Udbehag,
saasnart jeg sidder her i luftig Sommerskjorte
- jeg glad den smøger af i gode Venners Lag.

En herlig Skat jeg i min lille Have ejer,
det vil jeg absolut ej andet nægte end.
Rejs I kuns ud, nej jeg vil hell’re ha’ en Bajer
her paa min egen Jord i Sol og Maaneskind.

Ved Haven ligeglad jeg er i begge Ender,
stolt ser jeg Trinemor det gamle Rivejern
haandtere raskt og flot trods Mangelen paa Tænder,
og Digtertanken gaar til nær saavelsom fjern.

O, blot jeg maa i Fred min lille Have have,
forlanger jeg ej mer
– men lad mig føje til:
Til Hoje bore man saavelsom Lave have
en fredfyldt Plet, hvor hver kan gøre, hvad han vil.

P. Sørensen Fugholm


Som medicinstuderende (nøjagtig som Peter Lund Madsen) der i dessektionslokalet på anatomi har stået med friske lunger i den ene hånd og kol ryger lunger i den anden hånd, jeg er indædt modstander af rygning (og hader enhver forherligelse denne aktivitet som vi ser i digtet ovenfor), for det er intet mindre end forfærdeligt hvad det gør ved vores helbred og da især følelsesliv der har fysisk sæde i lunge hjerte -regionen. Jeg har set på nærmeste hold blandt mine naboer og de rygere der var i min forældres generation hvor forfærdeligt pinefuld en sidste tid på jorden disse mennesker får og hvor mange år før ikke rygerne de falder bort. Nu er jeg selv 58 år og denne forskel på om man er ryger eller ikke ryger i mit netværk af jævnaldrende, slår igennem på sundhedssiden allerede nu i rystende grad. Jeg fatter ikke mennesker der ødelægger deres helbred med rygning, jeg står fuldstændig uforstående overfor det forhold. STOP FOR HELVEDE DET ER DØDSENS ALVORLIGT FARLIGT DET I GØR, en hån imod livet, livets ånds love, som om noget er knyttet til hjerte lunge kredsløbs systemet, åndelighed er fysisk konkret, for nemlig har vi i Kristus hele guddomsfylden i kød og blod, og hjerte lunge og kredsløbs systemet er om noget her vi via nervus vagus opnår vores legemlige skønhed.

Også derfor digtet ovenfor, til trods mine blåstempling visse afsnit, altid for mig vil stå for dekadence, old school agtigt af værste slags (jeg forbinder digtet med en mand der ikke er frisk og rask, som mangler frisk sund vitalitet og spiritualitet som spontanitet i sit liv (hvilket man også fornemmer, den manglende åbenhed for verden, haven er et tilflugtssted, ikke så meget et sted til fornyet mod og inspiration at gå ud i verden (digteren beder om fred og ro, grundet aftagende vitalitet, sundhed og begejstring)). Og det med rygning beskæmmer så meget at jeg aldrig vil kunne blive glad for digtet som helhed.


mvh HansKrist
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Verdens glemte konflikt: FN-opfordring o..
29/03/2024 01:28
Stormen Nelson raser flere steder i Euro..
29/03/2024 00:31
Israelsk militær: Højtstående Hamas-m..
29/03/2024 00:25
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Nyheder fra Religion.dk