|
0
registrerede
53
gæster og
235
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Agnosticisme - for og imod
|
Om agnosticisme kan man vel sige, at det nemmeste er ikke at tage stilling, og at det er dét, agnostikerne vælger, men man kan vel også sige, at det er det sværeste – ikke at have noget at støtte sig til – på de eksistentielle områder (klik), såsom, hvad er egentlig verden? – hvor kommer den fra? – hvad skal være meningen med mit liv?
Det i agnosticismen (sådan som jeg opfatter den), som især betager mig, er den totale åbenhed for alt, som kan tænkes, anes og opleves.
Der er vel næppe agnostikere, der afviser naturvidenskabens resultater, men det særlige er vel, at alt muligt andet heller ikke (på forhånd) afvises.
Der er åbenhed for alle mulige tanker, fornemmelser, følelser, fantasier, intuitioner – og andres ligeså – ligesom også for åbenbaringer fra mystikkens verden – dog uden at noget af det gøres til en fast (dogmatisk) tro eller overbevisning.
Og det er jo også her, der gives plads til idéen, anelsen, visionen om en ”virkelighedens inderste væsen” – ”verden sande væren” – eller hvad man nu foretrækker at kalde det.
Den egentlig lidt snusfornuftige logik (jeg synes, det er), at det er ret usandsynligt, at en dyreart som vores skulle kunne magte de allerstørste eksistentielle emner, den logik forekommer mig overbevisende.
Darwinistisk set er der vel ikke nogen særlig tilskyndelse for os til at udvikle sådanne egenskaber.
Men samtidig er jeg dybt imponeret af, at vi overhovedet – i hvert fald i nogen grad – er i stand til at forestille os dem – de allerstørste emner – dét at kunne opleve at verden eksisterer – som et (i hvert fald for mig) ufatteligt vidunder.
Det fylder mig med begejstring – det føder kærlighed i mig – det gør mig lykkelig.
Det er fint nok, alt det vi kan takke naturvidenskaben for, at vi evner.
Og de mange religiøse forestillinger (så længe de ikke bliver misbrugt) fylder mig med glæde og inspiration – næsten på linje med, hvad der kan opleves indenfor kunstens verden.
De ofte ret så hidsige diskussioner for og imod forestillinger om én eller flere guder forekommer mig imidlertid at være ret så overflødige og alt for primitive – i og med at den slags mysterier (som jeg ser det), er noget, der ligger langt, langt udover, hvad vi mennesker magter 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
