|
1
registreret Arne Thomsen
616
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring.
|
vågner i skønt humør (måske efter fantastisk grand prix aften oplevelse igår), med følgende tanker der bare af sig selv eller i flow rammer tastaturet:::
at ville; at ville; at ville; denne vores iboende drive og intentionalitet, rettethed imod participation og engagement med naturen og vore medmennesker som kulturlivet,
kendetegner det sunde raske menneske og jo mere vi har af dette, jo mere vitale er vi.
Fornuften alene vil ikke kunne få mennesket til at forlade sig selv, her forbliver man selvkredsende, ja fornuften vender altid tilbage til sig selv.
Men i troen eller i forbindelse ekstatisk fornuft, hvor hjertet er en naturlig del af vores fornuftsliv, der formår vi at forlade os selv, blive os selv løse og frie, gå ud over os selv, transcendere os selv uden at miste os selv.
Uden ekstatisk fornuft (hjertelivet med i hovedlivet) ville vi ikke kunne transcendere vores normale hverdags bevidsthed og fornuftighed som logiske sans. Transcendensen ødelægger og fortrænger ikke vores hverdagsbevidsthed og fornuftighed som logiske sans, men tværtimod tilføjer den noget nyt da den åbner os som mennesker for hinanden, for naturen, universet, vore storslåede omgivelser, såvel som for menneskehedens kulturelle frembringelser, lige fra religion, til filosofi til naturvidenskab.
Hovedet alene, eller fornuften alene, vil ikke kunne bringe os ud af os selv, for kun takket være hjertetlivet med i hovedlivet (ekstatisk fornuft), kan vi forlade os selv, blive os selv frie og løse, i et lidenskabelig kærligheds engagement og participation med hin-anden, som naturen, som kulturlivet.
Ekstatisk fornuft er vores mystical mind, uden hvilken mennesket ikke ville kunne denne transcendens og forladen os selv, der skal til for at vi bliver forenet, hin-anden, naturen og kulturlivet (føler os hjemme i menneskehedens historie), hvor vi opnår denne mystiske samhørighed og forening.
Fornuften alene vil altid være passiv skuende og erkendende, ja der findes ingen organisk ekstatisk affektfuld kraft her til transcendens og forening med hvad der ligger ud over os selv eller findes udenfor os selv, subjekt objekt spaltningen dominerer fornuften (syndefaldet for Hegel; Tillich og Berdyaev), og syndefaldet, subjekt objekt spaltningen overvindes først hvor hjertelivet og hovedlivet forenes. Det er netop via hjertet (hjertelivet og hovedlivet forenet) at vi bliver forenet med universet (de kosmiske følelser kommer i stand), naturen, biologisk eksistens, som det netop er via hjertet vi kan forenes sexuelt i kærlighed med et andet menneske (uden forelskelse og kærlighed ville en forening ikke kunne finde sted).
Alt dette foregår ikke udenom fornuften, udenom tænkningen og forstandens arbejde.
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.
Også netop først i den sammenhæng det giver mening at forstå Spinoza's (intellectual love of God) og Einsteins natur og kosmiske 'mystik'. Som ikke er prærationel eller ren irrationalitet, tværtimod må man sige, men det transcenderer venstrehjernet trip trap træske diskursiv logisk tænkning uden at ødelægge denne form for tænkning og logik (som man altid kan vende tilbage til), og det skyldes at højre hjernehalvdel er beskæftiget med abstrakt tænkning der er forskellig fra diskursiv sproglig tænkning.
mange kærlige hilsner HansKrist
|
|
|
|
