|
0
registrerede
769
gæster og
795
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: At forholde sig til demens.
|
Der ser ud til at være en vis berøringsangst her overfor emnet demens. Det er dog en ganske almindelig lidelse, der rammer 15.000 nye mennesker hvert år med en gennemsnitlig levetid på 6 år efter diagnosen er stillet.
Alle cellerne i vores krop går til grunde før eller senere. For nogle cellers vedkommende er levetiden mindre end en dag. Andre holder i mange år. Til dem hører hjernecellerne, men hvorfor blive forskrækket over deres død. En almindelig selskabsbrandert gør det jo af med mindst 10.000 hjerneceller, og det har vi jo ingen problemer med at acceptere.
Forklaringen er selvfølgelig at demensen gør et så voldsomt indhug i hjernecellerne at personligheden forandres, og det kan vi ikke lide. Vi betragter nemlig personligheden som den vigtigste egenskab ved livet. Det skræmmer os at se personligheden langsomt forsvinde og blot efterlade en biologisk mekanisme, en zombie, der for en tid opretholder et stofskifte indtil hele maskineriet går i stå på grund af manglende styring fra hjernen.
Men vi skal jo huske på, at der ikke er tale om en smertefuld død som ved kræft eller andre dødelige sygdomme. Egentlig er det en barmhjertig død, der giver os masser af tid til at tage afsked med et menneske, man holder af. Udover den depression som kan forekomme i starten af forløbet, når den demente oplever perioder af forvirring, er det egentlig en fredelig og lykkelig død, og døden er jo det eneste sikre ved livet.
Det virker som om, at det er værst for omgivelserne, men det er jo kun fordi vi ikke rigtig vil acceptere dødens realitet. Har man først lært det, så bliver livet så meget nemmere, men den visdom opnår nogle mennesker aldrig. De jagter desperat efter sundhed, som om det at leve længere og sundere er vigtigere, end det at leve fuldt ud.
Som tilskuer til demens har det givet mig en dybere forståelse af livets virkelige værdier, og det er denne forståelse jeg gerne vil dele med andre i denne tråd. Men jeg vil også gerne høre på erfaringer fra andre "tilskuere", for det er jo en viden, vi alle har brug for, vigtigere end nogen religiøse fantasier.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
